|
Hestekastanie (Aesculus hippocastanum) bliver ikke
plantet som egentligt skovtræ, da veddet ikke er
meget værd. Men det plantes hist og her for sin
skønhed, især under blomstring.
Hestekastanjen er dog et skyggetræ, der næsten intet
lys lukker igennem kronen. Derfor bliver der altid
fattigt under hestekastanjer.
Hestekastanjer har intet - ud over ligheden - at
gøre med ægte kastanjer, og man skal ikke prøve at
spise frugterne. De er bitre og giftige.
|
|
|
|
Hestekastanjen er et
tæt og mørkt træ. Træet her er meget lige afskåret
for neden, fordi det står på Hvidestens jord og
afbides af hestene. Det er dog ikke derfor, det
hedder hestekastanie. Navnet er blot ment
nedsættende, da frugterne ikke kan spises af
mennesker - i
modsætning til ægte kastanjer. |
|
 |
|
Bladene sidder i mosaik og lukker ikke meget lys
igennem. Hestekastanie er et skyggetræ. |
|
 |
|
De 5-7
fingrede blade er meget karakteristiske. |
|
|
 |
Hestekastaniens grene
bliver meget lange, fordi de gror fra endeknoppen
lige til denne bliver en blomst. Så er det de
yderste sideknopper, der fortsætter væksten.
Derved får hestekastanjen sin svungne form. |
|
 |
|
De sidste år er
hestekastanjerne blevet angrebet af et minermøl,
(Hestekastanjeminermøl Cameraria
ohridella) hvis larver graver gange (miner) i bladene. Det
dræber ikke træet, men ser grimt ud, og da
hestekastanjen er et prydtræ, vil møllets hærgen nok
betyde, at mange træer bliver fældet. |
|
 |
|
 |
|
