| Honningsvampe | ||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
Honningsvampen (Armillaria sp.) er meget almindelig på dødt træ sidst på året (oktober). Svampen er meget variabel, og det har vist sig, at der i virkeligheden ikke er tale om en enkelt svampeart, men om 5-6 forskellige arter med lidt forskellig levevis. Alle arter har dog en spiselig hat, der som ung er udmærket til svampesuppe. Stokken er for sej. Advarsel: Det siges at nogen ikke kan tåle svampen, hvorfor det anbefales, at man kun spiser en lille portion første gang. Jeg har dog bespist mange med suppen uden at modtage klager. Billederne herunder viser nogle forskellige honningsvampe.
|
||||||||||||||
|
Gammeldags honningsvampesuppe.
Pluk en god portion unge honningsvampehatte
- der er som regel nok af dem, og de er alle sammen spiselige, hvis
blot de bliver opvarmet. De må ikke spises rå!
|
|||||||||||||
|
Honningsvampens mycelium (svampetråde) lever af dødt træ, som
gennemvokses og nedbrydes. Denne svamp kan imidlertid selv dræbe
det træ, den skal leve af. |
|
|||||||||||||
|
||||||||||||||