Kernesvampe

Kernesvampe er alle uspiselige. Man har simpelthen ikke den mindste lyst til at prøve! Det er hårde svampe, hvor sporerne dannes i krukkeformede frugtlegemer (perithecier), der sidder nedsænkede i et fællesvæv. De er altså ascomyceter.

 

Sådanne underlige sorte klumper er almindelige i bøgeskoven ved gamle stubbe. Det er Kølle stødsvamp  (Xylaria polymorpha).
Hvis man brækker en kølle over over, kan man se, at den er hvid indeni, og at der lige under overfladen sidder en masse små sorte kugler, som har med en åbning mod overfladen. Heri dannes sporerne. Resten af vævet tjener kun til at hæve sporevævet op, så sporerne har en chance for at blive spredt af vinden.
 

Grenet stødsvamp  (Xylaria hypoxylon). Meget almindelig på gamle løvtræsstubbe sidst på året. De støver, når de berøres. De hvidtoppede frugtlegemer er svampens ukønnede form, som danner masser af konidier. Konidier er spredningsceller, der dannes uden reduktionsdeling - så afkommet bliver mage til moderen.
Nedenfor ses svampens kønnede form, som danner sporer efter en sammensmeltning af kerner fra to forskellige svampe, og en efterfølgende reduktionsdeling.

Kulsvamp (Ustulina deusta) på gamle stubbe.

Kuljordbær (Hypoxylon fragiforme). Meget almindelig på gamle bøgestammer og grene. Den er hård.

Kuljordbær er ofte meget udbredte, hvor de findes.

Foranderlig kulbær (Hypoxylon multiforme) - på birk

 

Alm. Kantskive (Diatrype disciformis). Almindelig på bøg.

Pile-kulskorpe (Diatrype bullata)

Bæltekugle (Daldinia concentrica) gror også på gamle stammer. Sjælden.

Kulkaviar (rosellinia sp.)

Kulkaviar (rosellinia sp.) Flere arter. Breder sig ofte på gamle træstubbe, men overses let, fordi den er lille og sort.

Grov kulskorpe (Eutypa spinosa), danner sorte skorper på døde bøgestammer. Til højre kan man se de små frugtlegemer.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe