 |
|
Sådanne underlige sorte klumper er almindelige i
bøgeskoven ved gamle stubbe. Det er Kølle
stødsvamp (Xylaria polymorpha).
Hvis man brækker en kølle over over, kan man se,
at den er hvid indeni, og at der lige under
overfladen sidder en masse små sorte kugler, som
har med en åbning mod overfladen. Heri dannes
sporerne. Resten af vævet tjener kun til at hæve
sporevævet op, så sporerne har en chance for at
blive spredt af vinden.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
Grenet stødsvamp (Xylaria hypoxylon).
Meget almindelig på gamle løvtræsstubbe sidst på
året. De støver, når de berøres. De hvidtoppede
frugtlegemer er svampens ukønnede form, som
danner masser af konidier. Konidier er
spredningsceller, der dannes uden
reduktionsdeling - så afkommet bliver mage til
moderen.
Nedenfor ses svampens kønnede form, som danner
sporer efter en sammensmeltning af kerner fra to
forskellige svampe, og en efterfølgende
reduktionsdeling. |
|
|
|
|
 |
 |
|
Kulsvamp (Ustulina deusta)
på gamle stubbe. |
Kuljordbær (Hypoxylon
fragiforme). Meget almindelig på gamle bøgestammer og grene. Den er
hård. |
 |
|
Kuljordbær
er ofte meget udbredte, hvor de findes. |
|
|
|
 |
|
Foranderlig kulbær (Hypoxylon
multiforme) - på birk |
|
 |
|
Alm. Kantskive (Diatrype disciformis).
Almindelig på bøg. |
.JPG) |
.jpg) |
|
Pile-kulskorpe (Diatrype
bullata) |
|
 |
 |
|
Bæltekugle (Daldinia concentrica) gror også på gamle
stammer. Sjælden. |
Kulkaviar (rosellinia sp.) |
|
|
|
Kulkaviar (rosellinia sp.) Flere arter. Breder sig ofte
på gamle træstubbe, men overses let, fordi den er lille
og sort. |
 |
 |
| Grov
kulskorpe (Eutypa spinosa), danner sorte skorper på døde
bøgestammer. Til højre kan man se de små frugtlegemer. |
|