Lædersvampe
Tynde læderagtige svampe, der gror på træ. Ingen spiselige arter, men mange kønne.
Lædersvampe er tynde og seje, og danner ofte talrige konsoller under hinanden på træ under nedbrydning. De er glatte på undersiden - uden porer. Ovenfor er det Håret lædersvamp (Stereum hirsutum), som hurtigt dukker op på hegnspæle af eg og tilsvarende steder. Den kaldes også Gul lædersvamp. Den er almindelig.

Herover og under er det den nydelige Smuk lædersvamp (Stereum subtomentosum). De grønne farver er snyd. Det er grønanger, der gror mellem hårene på svampen.
Smuk lædersvamp er smalt tilhæftet voksestedet.

Stiv ruslædersvamp (Hymenochaete rubiginosum), sidder på eg. Den er meget stiv.

 

Blødende lædersvamp (Stereum sanguinolentum) gror på ret frisk gran. Når man ridser i den, bliver den kraftigt rød.

Purpur-lædersvamp (Chondrostereum purpureum) er flot og let kendelig på farven. Konsollerne er ikke altid så veludviklede som til venstre.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe