Levermosser

Levermosser er ret forskelligartede. Her er det en Alm. Lungemos (Marchantia polymorpha), som vokser i moser og ved søbredder. Den har et fladt, gaffelgrenet løv uden blade. De små skåle på løvets overflade indeholder ynglelegemer.
Navnet skyldes at overfladen kan minde om lungevæv, hvorfor denne mos efter signaturlæren skulle kunne bruges mod lungesygdomme.
Mosserne stammer tilbage fra en tid, hvor læbeceller - til udveksling af luftarter i løvet - ikke var opfundet. Men lungemossen har opfundet huller på løvets overside.
 

Skål med ynglelegemer.
Levermosser er også vidunderligt alternative, når det gælder kønnet formering.
Hos lungemos (Marchantia polymorpha) sidder både hanlige og hunlige kønsorganer i bunden af parasoller på flere centimeter lange stilke. De hunlige er palmeformede, og sporehusene sidder på undersiden mellem de grønne fingre. Under de hanlige parasoller dannes sædceller med to svingtråde. De må finde frem til de hunlige dele i vådt vejr.

Almindelig gaffelløv (Metzgeria furcata) ligner lungemos ved at være gaffelgrenet. En sådan dikotom forgrening er meget enkel og oprindelig. Gaffelløv gror på gamle bøgetræer og findes mest om vinteren.

Flydende stjerneløv (Riccia fluitans) er en ganske yndig lille levermos, som er ret almindelig i småsøer. Den danner aldrig sporehuse, men spredes ved brudstykker, som f.eks. kan sidde i ænders fjerdragt.
Levermosser kan godt have blade - ligesom bladmosser - men så er bladene kun et cellelag tykke og de har ingen ribbe.
På de gamle bøge i Ravnsholt Skov kan man bl.a. finde tætte belægninger af  sækmos (Calypogeia sp.) der hvor vandet løber ned langs revner i barken. Det er en fin lille sag, med ganske tynde blade.


Nedenfor et par blade i stor forstørrelse.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet