nisseskaeg

Fænomenet "nisseskæg, hår-is, kattehaler eller vat-is.

Når nætterne byder på ganske let frost, vil man næste morgen kunne finde "vat-is" eller "nisseskæg" på en del af de nedfaldne grene i skovbunden. Det er tusindvis af tynde istråde, der alle har deres udgangspunkt i en frønnet, barkløst gren. Det er tilsyneladende hyppigst på bøg, men det ses også på grene af eg, hassel og avnbøg. Aldrig på nåletræ, birk eller pil.
Der er lavet mange undersøgelser af fænomenet, uden at det kan siges med sikkerhed, hvordan fænomenet opstår.

Trådene består udelukkende af is, og selv om de enkelte tråde er meget tynde, er det bundet ganske meget vand i det samlede skæg.

Trådene er helt ugrenede, og ligner ikke rim. Gammelt nisseskæg kan dog godt blive rimdækket.

Der findes to skoler, når nisseskæg skal forklares. Den ene skole opfatter nisseskæget som et rent fysisk fænomen. Vand i grenen bliver underafkølet og presset ud af små porer i veddet. - Men hvorfor bliver det underafkølet? Hvorfor kommer det kun ud af siden af grenen? Hvorfor kun på nogle træarter? Og hvad er det for nogle porer, vandet bliver presset ud af?

Den anden skole mener, at der er svampe med i spillet. Svampehyfer gennemvokser jo sådanne grene under nedbrydning og kan derfor repræsentere et transportsystem for vandet, ligesom svampenes stofskifte kan holde vandet flydende, hvis det ikke fryser ret meget. Men hvilken svamp da? Og hvorfor? Og hvordan?

I frostvejr kan man selv lave nogle forsøg med nisseskæg, som kan belyse disse muligheder.

Her har jeg f.eks. klippet 2 stykker af en gren med nisseskæg. Den ene stump er blevet dyppet i koldt vand, mens den anden er blevet kogt. Derefter er pindene lagt ud i kulden. Den kogte pind danner ikke længere skæg.
Dette indikerer, at noget levende er indblandet - men det kunne også betyde, at pindens struktur er blevet ændret ved kogningen.

Her er en pind med nisseskæg blevet skyllet i vand, hvorefter der er penslet Atamon på de to områder mellem piberenserne, hvorefter pinden er lagt ud i frosten. Der gror ikke nisseskæg i de Atamon-behandlede områder. Da Atamon (Natriumbenzoat) er en svampegift, kunne det tyde på at skægget er genereret af en svamp; men da natriumbenzoat er et salt, kan det også være, at det blot sænker isens smeltepunkt?

Hvis man lader fingeren glide hen over en fugtig gren med nisseskæg, føles den nogen steder en anelse voksagtigt fedtet. Skraber man her overfladen af og ser på den i stor forstørrelse, vil man se masser af basidier, som dem herunder. Basidierne tilhører en Bævrehinde (Exidiopsis sp.), som altså danner et meget tyndt hymenium på de skægdannende grene. Er det denne svamp, der er ansvarlig for skægdannelsen?


Nisseskæget indeholder ofte store mængder af bananformede sporer.	Selv små grenstykker kan i lang tid generere masser af skæg.

Denne grenstump er blevet overmalet med guldmaling og lagt ud i frostvejret. Det udvoksende nisseskæg har sprængt malingen af. Der er altså ingen tvivl om, at nisseskæget kommer fra grenens indre. Det er ikke vanddamp fra luften.

Kunne det tænkes, at bævrehinden sprænger barken af på denne måde, for lettere at kunne sprede sine sporer? Eller udskiller svampen blot vand som den har i overskud, som det f.eks. ses hos Randbæltet hovporesvamp?

Alle disse pinde blev samlet, fordi de havde nisseskæg på. Sidst på vinteren var de alle tydeligt hvide af bævrehinde.

Pindene til venstre er til gengæld samlet i skoven i marts 2009, fordi de tydeligvis er inficeret med bævrehinde.

Nu venter vi spændt på, om de danner nisseskæg til næste vinter.

Nisseskæglignende istråde kan også af og til ses voksende frem af fugtig jord. Det har jeg heller ikke nogen fyldestgørende forklaring på.