 |
Parasolhattene kan med deres ring og hvide lameller godt minde om
fluesvampe, men de er tørrere, hattens skæl er fastsiddende - og hvis
der er en tydelig ring, kan den skubbes op og ned ad stokken.
Blandt parasolhattene findes nogle udmærkede spisesvampe,
som tit kan findes i rigelige mængder. |
|
|
|
Rabarber-parasolhattens hat er spiselig og velsmagende som ung - dvs.
mens hatten endnu er rund.
Denne svamp er
almindelig mellem granerne i Ravnsholt Skov. Tit står den i gamle
myretuer.
I dag deles denne svampeart op i en del forskellige arter, men det
har ikke den store betydning for almindelige svampesamlere. Arterne
ligner hinanden - og er spiselige. |
|
|
 |
| Rabarber-Parasolhat (Lepiota procera) |
|
|
Et godt kendetegn
for Rabarber-parasolhatten er, at såret langsomt bliver
rabarberrødt, når man ridser i stokken med en negl. |
|
 |
|
Her ses en delikat pande med
Rabarber-parasolhat. Svampen svinder ikke ret meget under
stegning, og jeg synes den smager dejligt! |
|
 |
 |
|
Stinkende parasolhat (Lepiota cristata) er lille, lugter gasagtig
metallisk og står langs vejene. Den er køn men uspiselig. |
Pigget parasolhat (Lepiota
aspera) er flot, men uspiselig. Den lugter metallisk og findes på
god muld, men den er ikke ret almindelig. |
|
