 |
Parasolhat |
 |
|
|
 |
Parasolhattene kan med deres ring og hvide lameller godt minde om
fluesvampe, men de er tørrere, hattens skæl er fastsiddende - og hvis
der er en tydelig ring, kan den skubbes op og ned ad stokken.
Blandt parasolhattene findes nogle udmærkede spisesvampe,
som tit kan findes i rigelige mængder. En del er dog giftige
eller blot ildelugtende. |
|
|
Den første parasolhat er slet ikke en parasolhat mere. Før
kaldtes den rabarberparasolhat, men den er blevet skilt ud
fra parasolhattene og kaldes nu rabarberhat i stedet. Den er
blevet delt op i flere arter. Den her viste, som er
almindelig i granskoven - og spiselig - hedder Almindelig
rabarberhat (Chlorophyllum olivieri). |
 |
 |
|
Rabarberhatten hat er spiselig og velsmagende som ung - dvs.
mens hatten endnu er kugle rund.
Det er en saprofytisk svamp, d.v.s. den lever udelukkende af dødt
organisk materiale, og den danner ikke
mychorrhiza. Tit står den i gamle
myretuer. |
|
|
 |
| Rabarber-Parasolhat (Lepiota procera) |
|
|
Et godt kendetegn
for Rabarhatten er, at såret langsomt bliver
rabarberrødt, når man ridser i stokken med en negl. |
|
 |
|
Her ses en delikat pande med
Rabarberhat. Svampen svinder ikke ret meget under
stegning, og jeg synes den smager dejligt! |
|
 |
 |
| Pigget parasolhat
(Echinoderma aspera) er flot, men uspiselig. Den lugter metallisk og
findes på god muld, men den er ikke så almindelig. |
Her ses den piggede hud. |
|
