|
|
|
Gederams (Chamaenerium
angustifolium) |
 |
Gederams (Chamaenerium),
blomstrer i juli og august i
skovlysningerne. Den er ikke værd at plukke til buketter, for den holdes
oppe af saftspændingen, så den visner
næsten omgående i en vase; men læg mærke til hvor den står, så den kan findes igen
til foråret. De unge skud smager nemlig fortrinligt. Se opskrift
her.
Man skal dog være opmærksom på, at alting forandrer sig i en skov.
Gederamsen dukker op et par år efter, at der er blevet fældet, for da er
jorden lys og næringsrig. Senere bliver den skygget væk. - Planter med
en sådan livsform må være gode til at sprede sig, så de er på pletten når
muligheden byder sig, og gederamsens frø har netop fnok (flyvehår) og svæver
langt omkring. |
 |
 |
 |
| Gederamsens frugter er kapsler, som åbner sig
som 4 klapper, når de tørrer ud. Inden i ligger de utallige små
frø med en hvide fnok på rad og række - som små fine fugle,
parat til at flyve. Mere om frøspredning
her. |
|
|
|
|
|
|
|
Burresnerre
(Galium aparine) |
|
 |
| Burresnerre er meget
almindelig langs skovveje og i haver. Planten har små
bitte blomster og blade i kranse, og alle plantens dele
er besat med modhager, så den hænger fast i alt. Børnene
kalder den klisterplante, og et gammelt navn er
"bejler". Årsagen til navnet er formodentlig, at planten
ikke er til at ryste af sig. Men en sødere fortolkning
går på, at planten kan anvendes konstruktivt af
forelskede drenge. Først kan de nemlig lave en
krans af
planten, som de kan give til pigen - og bagefter kan de
hjælpe hende med at få præstelusene ud af håret.
Præstelus er det folkelige navn for plantens meget
klæbende frugter. |
|
|
Fingerbøl (Digitalis
purpurea) |
|
|
 |
Mange steder i skoven,
især i lysninger og rydninger, står den smukke fingerbøl i
mængde. Denne plante er oprindeligt forvildet fra dyrkning,
men den er i dag naturaliseret og optræder som vild plante.
Fingerbøl er meget giftig, da den indeholder et glycosid -
digitoxin - som påvirker hjerterytmen. Digitalispræparater
bruges stadig i dag mod hjertelidelser, men stoffet
fremstilles kunstigt, da indholdet i planterne varierer
meget. Fingerbøl er derfor en af de medicinplanter, der -
trods en klar virkning - kun sjældent er blevet brugt som
naturmedicin. Den er simpelthen blevet anset for at være for
farlig.
Fingerbøl er en toårig urt. Første år samler den næring ved
hjælp af bladene, som er grønne hele vinteren. Billedet
nedenfor er fra januar 2007. Andet år bruger den så næringen
på at blomstre, og blomsterstanden bliver stående som en
vinterstander den efterfølgende vinter, hvor vinden ryster
frøene ud. - Læs om frøspredning
her. |
 |
|
 |
|
|
Hvid kløver
(Trifolium repens) - Skovsyre
og kløver forveksles ofte, men disse planter er kun fælles om de
trelappede blade. Blomsterne er meget forskellige. Kløver
tilhører ærteblomstfamilien.
Man kan godt finde kløver i skoven, men det er på lysåbne steder
langs skovvejene, mens skovsyren gror i skovbundens mørke. -
Også kløver kan spises, men smager bedst tilberedt. Se opskrift
på kløverbrød
her. |
|
 |
Hvorfor betyder
firkløvere lykke? - Jo, da Adam og Eva blev jaget ud af
paradiset, nåede Adam lige at snuppe en firbladet urt med, som
stod ved den store port til den smukke have. Denne plante bragte
han med sig til sit nye hjem i ørkenen, hvor han skulle arbejde
i sit ansigts sved. Men da han plantede den lille plante
opdagede han, at et blad var faldet af. Nu havde den kun tre
småblade. Bladene for tro, håb og kærlighed.
Det sidste blad - lykkens - blev dog fundet af en engel, der
havde ondt af de forviste mennesker. Så englen lod dette blad
flyve for vinden til menneskenes verden. - Og derfor er lykken
flygtig. Den dukker pludselig op. Og den forsvinder lige så
uforudsigeligt igen..................... |
|
|
Kulsukker
|
|
 |
|
Planten her
hedder lægekulsukker (Symphytum officinale), og den står i rigelige mængder
langs parkeringspladsen ud for Vestre Hus.
Den er tidligere blevet brugt som lægeplante, især som
sårhelende middel. Man måtte derfor vare sig for at anbringe
kulsukker i buketten til unge piger, da det ikke var passende at
antyde, at disse havde brug for at få noget til at gro sammen
igen ....
|
|
|
Humlebi i
kulsukkerblomst. Den benytter ikke den korrekte indgang. |
|
|
|
| Kulsukkerblomsten
har et meget langt kronrør, og henvender sig således til bier med lang
sugesnabel for at blive bestøvet. Nogle humlebier har imidlertid fundet på
at lave hul øverst på kronrøret, så de kommer lige ind til nektaren.
Blomsten bliver ikke bestøvet på den måde.
Som hos andre rubladede planter, bliver
kulsukkerblomsterne mere blå med alderen. Farvestoffet i blomsterne
hedder anthocyanin, og det ændrer farve efter Ph-værdien. I surt
miljø er det rødt, i basisk blåt. Dette farveskifte hjælper insekterne
til at finde de blomster, der indeholder nektar.
Mange blå blomster bliver røde,
hvis de holdes tæt over en aktiv myretue, fordi myrerne sprøjter
myresyre på dem. Se forskellige forsøg, man kan lave med disse
farvestoffer
her og
her.
|
|
| Ranunkel |
|
Ranunkler
- som der findes mange forskellige arter af - kaldes
også smørblomster. Deres lysende gule
farve skyldes, at der under det øverste lag af celler - fyldt med gule
oliedråber - befinder sig et lag af hvide celler, som tilbagekaster
lyset.
Blomsten fungerer derfor som en lille parabol.
|
|
 |
|
|
Derfor kan man bruge
ranunkelblomsterne til en gammel leg. Man holder ranunkelblomsten ind
under hagen på en person, hvis præference for smør, man vil
undersøge. Hvis der fremkommer en lysende gul plet under hagen, så kan
personen godt lide smør ;-) |
|
 |
|
Her undersøger Nico om
Anders kan lide smør.
Det kunne han ....... |
|
|
