Ridderhatte

Ridderhatte er tykkødede, kraftige svampe med udrandede lameller og hvide sporer. Som regel mangler ring eller slør. De danner mychorrhiza med træer, så ofte finder man de forskellige arter under bestemte træer.

Birkeridderhat (Tricholoma fulvum)

Sveden ridderhat (Tricholoma ustale) bliver mørksveden og får plettede lameller med alderen.

Svovlridderhatten (Tricholoma sulphureum) her har en ganske ejendommelig luft. Det er ofte meget svært at beskrive lugte, så andre kan forstå, hvad man mener, men selv synes jeg denne svamp lugter af gammelt museum, der aldrig er blevet udluftet, og hvor en kustode har siddet i et mørkt hjørne og røget sure cigarer i årevis.
Svampen er almindelig - men ikke spiselig.


Hvid ridderhat (Tricholoma album)	Stinkende ridderhat (Tricholoma lascivum)
De to ridderhatte herover ligner hinanden, men Hvid ridderhat er kraftigere og lugter bedre.

Sæberidderhat (Tricholoma saponaceum) er meget variabel i farve, men har en sjov sæbeagtig lugt. Husk altid at bruge næsen, når svampe skal bestemmes.- Der findes mange andre lignende småskællede ridderhatte.

Heksringshat

Violet hekseringshat (Lepista nuda).

Den smager i retning af vårmuseron, og er en god svamp at kende, hvis man kan lide smagen, for den er ofte meget almindelig sent på året, hvor den står i store ringe.

Fagerhat

Vårmuseron (Calocybe gambosa). Forårssvamp. Spiselig. Meget tætte lameller. Nogle synes den smager af mel. Jeg kan nu godt lide den.

Væbnerhat


Purpur-væbnerhat Tricholomopsis rutilans. Vokser på nåletræ. Ikke spiselig men meget flot.

Bredbladet væbnerhat er tit meget almindelig i skovbunden. Den er sej og trævlet med opsprækkende hathud og tykke myceliestrenge nederst på stokken. Ikke spiselig.