roerhatte

Rørhatte

Rørhattene er lette at kende, idet de har rør under hatten i stedet for lameller.
Rørene kan have forskellige farver og tykkelser, men de kan altid gnides af hatkødet med en finger.
Rørhattene er mykorrhiza-dannere, hvilket betyder at hver art er knyttet til bestemte træarter. Det er udprægede skovsvampe.

Rørhattene anbefales ofte som gode begyndersvampe, da der ikke findes dødeligt giftige arter. Det betyder dog ikke, at alle rørhatte er spiselige. Enkelte sjældne arter kan give slem mavepine, og nogen smager afskyeligt.
Her ovenfor er det en Brunstokket rørhat (Boletus badius). Dens rør er blånende (de bliver blå ved tryk), og det er en god spisesvamp.

Indigo er er blåt farvestof, der udvindes af en ærteblomstret plante fra Indien. Før man fik farve fra denne plante var det meget svært at farve noget blåt, så blå blev regnet for en særlig fin farve. - Man kan godt farve garn med indigorørhatte, men garnet bliver brunt, ikke blåt.

Den smukke Punktstokket indigorørhat (Boletus erythropus) er fint lysegul i friske brud, men den bliver lynhurtigt nærmest blåsort. Det forhindrer den dog ikke i at være en udmærket spisesvamp. Den er meget fast i kødet, og svinder næsten ikke ved stegning. Den bør dog - som det gælder for de fleste svampe - ikke spises rå.

Også Netstokket indigorørhat (Boletus luridus) kan spises, men den er ikke helt så fin som den punktstokkede. Dens rørmundinger er ikke så orange, og den har net på sin gule stok.


Selv om man ikke har tænkt sig at spise dem, er alle de blånende rørhatte sjove at finde, fordi de er så gode til at skifte farve. Her bliver der leget med en gammel Netstokket indigorørhat.

Der findes også en Sortblånende rørhat (Boletus pulverulentus). Den har gule rør og fine prikker på stokken, som mørkner nedefter. Den er også spiselig, men jeg har ikke smagt den.

En af vore allerbedste svampe er Spiselig rørhat (Boletus edulis), også kaldet Karl-Johan efter en svensk konge, som satte stor pris på denne svamp.

	Den ligner en krydderbolle, rørene er hvide til gule og kødet hvidt og ikke blånende. På stokken er et lyst net. Den gror både under løvtræer og i yngre granskov. Denne svamp kan fint spises rå. Skær den i terninger og vend dem i lidt olie, salt og peber. Smagen er nærmest som fugtig, mild nød. Den er også rasende lækker, hvis den ristes på panden til vandet er kogt væk og den brunes en smule. Det kan dog godt betale sig at skære svampen over før man slæber den hjem. Denne svamp bliver nemlig hurtigt angrebet af svampemyg, og de talrige maddiker gør svampen mindre delikat. Svampen ovenfor til højre har nogle larver i bunden af stokken. Den del kan blot skæres af.
Spiselig rørhat må dog ikke forveksles med Galderørhatten (Boletus felleus) nedenfor. Den gror også i

granskoven. Denne art har mørkt net på stokken og lyserøde rør. Dens smag er meget skarp og bitter.
Man risikerer altså ikke at dø af at have fået en galderørhat med i kurven, men man gør sin svamperet uspiselig.
Man behøver dog aldrig være i tvivl. Man kan trykke på rørene og så smage på fingeren med tungespidsen - så mister man lysten til at stifte nærmere bekendtskab med smagen.

Filtet rørhat (Boletus subtomentosus) har grove gule rør og filtet, sprukken hat, som mangler rødt i sprækkerne. Spiselig men kedelig.

Rødsprukken rørhat (Boletus crysenteron) ovenfor er meget almindelig sent på året. Den er spiselig men konsistensen er blød og vattet.

Sprukken hathud og rødfarvning under overfladen hos rødsprukken rørhat.


Hvidsprukken rørhat (Boletus porosporus) uden rødt i sprækkerne.

Den lille Peberrørhat (Boletus piperatus) nedenfor, med de brunorange, lidt grove rør, er derimod for stærk i smagen. Man kan tage et stykke og lægge det på tungespidsen et øjeblik - lidt efter brænder det på tungen.

Grovporet rørhat (Boletus bovinus) har endnu grovere rør. Den spises ikke.

Kastanjerørhatten (Gyroporus castaneus) er sjælden. Den er kastanjebrun, men gror hyppigst under eg. Den blåner ikke og er meget lys i kødet. Den kendes bedst på dens mærkelige kamrede stok.

Rodrørhat (boletus radicans) er sjælden. Læderagtig, blånende, rodslående, med fint net øverst på stokken. Den smager bittert, så den spises ikke.

Slimrørhatte

Den gul-orange Lærkerørhat (Boletus elegans) er flot. Den er slimet, har ring og er altid knyttet til lærk. Lærkestammen kan dog godt stå op til 20 meter fra svampen, for svampens mycelium skal blot have forbindelse til lærketræets rødder. Men den smager ikke så godt. Den er noget slatten i det.

Brungul rørhat (suillus luteus) - også kaldet smørrørhat - ligner lærkerørhat en del, men den har mørk ring.
Det er en fin spisesvamp fra nåleskoven. Den slimede hathud kan nemt trækkes af, og hattens kød er fint lysegult.


	Slimet rørhat (Suillus viscidus) med kantede, grå rør. Den er ikke videre delikat. Vokser under lærk.

Birkerørhatte er en sag for sig. Der er mange af dem, og de er spiselige og gode som unge, men de bliver slatne og kedelige med alderen.

Fra starten er det svært at se, at en Rød birkerørhat (Leccinum versipelle) er en rørhat, for rørene er helt lukket inde. Senere bliver det dog en smuk rørhat (til højre), som er fast og velsmagende som ung.

Alm. birkerørhat - (Leccinum bruneogriseolum). Spiselig.

Hvid birke-rørhat (Leccinum holopus). Under våd birk. Lys og med dybt udrandede rør. Spiselig.


Flammet birkerørhat (Leccinum variicolor) - med forskelligfarvet hathud. Spiselig.

Avnbøg-rørhat (Leccinum carpini). Ligner en birkerørhat, men gror altså altid under avnbøg. Udrandede rør, krøllet hathud, ru stok. Spiselig.

Koglerørhat

Koglerørhat (Strobilomyces strobilaceus). Denne svamp har skællet hat og grå rør. Den gror under forskellige løvtræer og er sjov at se, men ikke værd at spise.

Til sidst et par mindre almindelige rørhatte.


Denne fine Bleg rørhat (Boletus impolitus) er også spiselig, men den er sjælden. Den skal søges under eg.		Skønfodet rørhat (Boletus calopus) er ikke spiselig.