saere svampe

Meget underlige svampe

Meldrøjer - Claviceps purpurea - til venstre er interessant, selv om den ikke ser ud af meget. Den snylter på frø af græs, såsom kvik og rug. Derfor havnede den i ældre tider ofte i det høstede korn, og siden i rugbrødet. Den er meget giftig, og indeholder giftstoffer der dels giver hallucinationer (LSD) og dels får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket kan medføre koldbrand og død.
Sygdommen kaldtes tidligere hellig ild eller Sct. Antonius ild. Man mente, at den var en straf fra Gud.

Tusindvis af mennesker er døde af denne svamp.

Det sorte "korn" på strået er ikke selve svampens frugtlegeme, men et såkaldt sclerotium. Dette falder til jorden, og de sarte frugtlegemer vokser så frem på overfladen det følgende år.


Almindelig kernerør (Epichloë typhina), som danner hvide (først gule) skeder på græs, er beslægtet med meldrøjer.

Ahornens rynkeplet (Rhytisma acerinum), er næsten uundgåelig på ahornblade, hvor denne svamp danner sorte pletter. Svampen modnes efter løvfald, hvor der dannes frugtlegemer i revnerne på de rynkede pletter.

Ascodichaena rugosa, som er almindelig på unge bøgestammer, er beslægtet med svampen ovenfor. Den gør ingen skade.

Rustsvampe (Urediniomycetes)

Grankoglerust (Pucciniastrum areolatum) er også en sær svamp, som man ind imellem finder på rødgrankogler. Rustsvampe er snyltende svampe, som normalt skifter mellem forskellige værter. Grankoglerust danner også pletter på blade af prunusarter (kirsebær, blomme, slåen).

Her er et par andre arter af rust.
Nedenfor og til højre er det Bævrerust.
Den danner store bævrende, orange, vingummiagtige frugtlegemer på enebær.
På blade af tjørn og pære bliver det kun til rustfarvede pletter.


Ovenfor kronrust (Puccinia coronata) som den ser ud på tørst. Denne rustsvamp gror også på byg, hvor den er en alvorlig plantesygdom. Men det er nogle søde små kroner.

Nælderust (Puccinia urticata) på brændenælde.

Rosenrust (Phragmidium mucronatum) til højre.

Rådne æbler, ferskner og kirsebær. Små grå knopper i rækker. Så er det svampen Monilia fructigena.

Det man ser er dog ikke svampens frugtlegemer. Det er et stadium af svampen, hvor den ikke danner frugtlegemer, og altså ikke formerer sig kønnet. En anamorph. Den kan dog sagtens formere sig. I de små grå puder dannes millioner og atter millioner af ukønnede sporer (konidier), som kan inficere andre frugter.

Denne svamps kønnede stadie - teleomorphen - er vildt sjælden. Det er en knoldskive (Sclerotiniaceae fructigena).
Der findes svampe, hvor man slet ikke kender den kønnede form, og så har man problemer med at anbringe svampen systematisk, da systematikken bygger på frugtlegemernes udformning. Den slags svampe kaldes imperfekte.

At formeringen er ukønnet vil sige, at der ikke sker nogen blanding af arvemateriale. Ungerne er helt mage til moderorganismen. Den fleste imperfekte svampe er ascomyceter, da denne svampegruppe tit har problemer med kønslivet. Mange imperfekte svampe har også en kønnet form, men den er ofte meget forskellig fra den ukønnede, så det er ikke så let at finde ud af, at det er samme art. Hos en almindelig svamp som cinnobersvamp findes kønnede og ukønnede frugtlegemer dog smukt blandet mellem hinanden.


Cinnobersvamp (Nectria cinnabarina) er nærmest hysterisk almindelig på grene i skovbunden. De røde knopper er rigtige frugtlegemer, i hvilke der dannes sporer efter en kønsproces, hvor to hyfer af forskellig parringstype smelter sammen. Sporerne er tocellede og ligger 8 sammen i en celler kaldet asci (nedenfor til venstre). I de orange puder dannes utallige ukønnede sporer (konidier).

De almindelige heksekoste, som man ser på Dunbirk skyldes også en sæksporesvamp. Den hedder Taphrina betulina.

Andre arter af Taphrina laver galler og gevækster på andre plantearter. Som Taphrina pruni (blommepung) nedenfor, der omdanner stenfrugter som blommer og slåen til deforme, hule "punge". Disse svampe danner ikke frugtlegemer, men danner sporerne på overfladen af den inficerede vært.

Også ferskenblæresyge skyldes en Taphrina-art.

Denne svamp angriber næsten kun ferskenblade, der står for koldt. Har man en espalieret fersken, angribes de grene, der stikker ud fra væggen.

Moskantareller.

Moskantareller er også vildt underlige, men de er reducerede (forsimplede) bladhatte, som gror på mos.
Man ved ikke hvilken form for samliv, der er tale om.

Her er det Lille moskantarel (Arrhenia spathulata).

Fliget frynsesvamp (Thelephora terrestris)

Denne svamp er også underlig nok til at få plads her. Den vokser i næringsfattige skove og er ret almindelig.

Ingen porer eller lameller på undersiden.