|
|
|
Mange af skovens mest
farvestrålende svampe er skørhatte.
Alle skørhatte har lyse lameller og solide stokke uden ring eller
anden pynt, mens hattene kan have mange farver. Stokkene er sprøde og
fetaagtige - ikke trævlede, men skøre.
| |
| Ingen skørhatte er
giftige, men mange smager voldsomt stærkt. Man kan forsigtigt lægge et
stykke på tungen et øjeblik. Hvis det ikke brænder, er svampen
spiselig. Men dette råd gælder altså kun skørhatte! |
Mange skørhatte er
svære at skelne fra hinanden. Især findes der rigtig mange i
forskellige røde nuancer. |
 |
|
 |
 |
 |
|
Birkeskørhat (Russula
flava). Skørhatten med den klare gule farve er spiselig. Under
birk. |
Okkergul skørhat (Russula
ochroleuca). Denne mere grumsetgule svamp er dog langt mere
almindelig i Ravnsholt Skov, og den kan ikke spises. |
Purpurbroget
skørhat (Russula undulata). Under eg. Ikke spiselig. |
|
 |
 |
 |
|
Den kedeligt
udseende Sværtende skørhat
(Russula nigricans) bliver stor og er meget almindelig i Ravnsholt
Skov.
Skørhattenes lameller er altid sprøde og lette at brække, men hos
sværtende skørhat er de så tykke, at det er sjovt at knække
dem.
De sværtende skørhatte ender som sorte mumier i skovbunden, hvor
man ofte kan finde dem hele vinteren. Svampen er ikke spiselig. |
|
|
 |
 |
| Lille
giftskørhat (Russula mairei) med den flotte rode
farve er ikke giftig, men den smager meget, meget
skarpt. Man brænder tungen. Står under bøg. |
|
|
|
|
 |
|
Mange skørhatte er mere eller mindre furede i
kanten. Således Savbladet skørhat
(Russula fragilis) herover og Stinkende skørhat (Russula foetens)
til højre. Markante dufte er også almindelige hos
skørhattene, selv om det tit kan være svært at blive
enige om, hvad de lugter af. |
|
|
 |
|
Stinkende skørhat lugter ikke af noget, man har lyst
til at spise, og smager man alligevel på den, smager
den brændende skarpt! |
|
|
|
 |
 |
|
Broget
skørhat (Russula cyanoxantha). Især i bøgeskov.
Spiselig. Almindelig. |
Grålig
skørhat (russula grisea). Spiselig. |
 |
 |
| Galdeskørhat (Russula fellea)
er mere bleg og kedelig end de fleste skørhatte.
Står i bunden af bøgeskoven. Den er almindelig
og skarptsmagende. |
|
 |
 |
| Quelets skørhat (Russula queletii) |
Citronbladet skørhat (Russula
sardonia). Den er ikke altid brun. Kan også
være mørkerød. |
|
|
 |
 |
|
Spanskgrøn skørhat. Den grønne farve deles i felter på
gamle hatte. Spiselig. |
 |
| Græsgrøn
skørhat (Russula aeruginea). Den grønne
farve sprækker ikke op som hos den
spanskgrønne. |
|
 |
| Violetgrøn
skørhat (Russula ionochlora) |
|
|
 |
|
Hummerskørhat (Russula
xerampelina). Gamle svampe lugter af hummer.
Altså af skaldyr. Ikke af surt
studenterværelse. Spiselig. |
|
 |
| Slank
skørhat (Russula gracilima) Især under birk. Spiselig. |
|
 |
Stor skørhat (Russula
olivacea). En meget stor svamp under bøg.
Spiselig. |
|
|
 |
 |
|
Tragtskørhat (Russula
delica). Smager desværre grimt, for den er
stor og almindelig under bøg. |
 |
 |
|
Ferskengul skørhat (Russula violeipes).
Lysegrøn og rødlilla. Spøjs blanding.
Spiselig. |
Rosa
skørhat (Russula velutipes). Under bøg.
Spiselig. |
|
 |
 |
| Fastkødet skørhat (Russula
rosea). Flot og almindelig under bøg. Smager som
blyantstræ. |
Bøgeskørhat (Russula faginea). Under bøg. Spiselig. |
|
 |
 |
| Honninggul skørhat (Russula
subfoetens). Skarp og med stærk lugt af bitre mandler. |
Stinkende
skørhat (Russula foetans) - Den har vi allerede haft, men I
havde sikkert glemt den......... |
|
|
|
