|
Svampedyr (Myxomyceter)
- tidligere kaldt slimsvampe |
|
|
Underlige, underlige fantastiske
væsener! |
Disse organismer er tidligere blevet
opfattet som svampe, fordi de danner sporer. Men faktisk er vi selv
nærmere beslægtet med svampe, end de er. - Myxerne hører til blandt de encellede dyr og henregnes derfor nu under protista.
De fleste arter er meget små og svære at bestemme, ikke mindst fordi
de undertiden skifter udseende fra time til time, når de går fra
vegetativt til sporedannende stadium.
Men de er meget almindelige i naturen, og en helt ny verden åbner
sig, når man får blik for disse sære væsener. |
|
| Nedenfor ses en
forsimplet beskrivelse af en myxomycets livsforløb. |
|
 |
1. Myxen kommer ud af en
spore. Den er da en myxoflagelat med to flageller - en stiv
og en bøjelig.
2. Denne myxoflagellat kan dele sig mange gange, og sådanne
kræ er meget almindelige i jorden.
3. En af myxoflagellaterne smider flagellerne og bliver til en
myxamøbe.
4. Myxamøben deler sig mange gange. Også disse dyr er
almindelige i jorden, og betyder utvivlsomt meget for
nedbrydningen.
5. En myxamøbe
støder på en myxamøbe af samme art, men af et andet køn
(mange myxer har mange køn).
6. De to myxamøber smelter
sammen og danner en ny amøbeagtig celle, der er diploid (har dobbelt
kromosomtal) som os andre.
7. Nu dannes et plasmodium. En
kæmpeamøbe, som flyder rundt og æder, hvad den kan
overmande. Kernerne deler sig synkront, men der dannes ingen
cellemembraner, så det hele er en stor celle. Enkelte
plasmodier kan veje flere kilo - men de fleste er nu mindre.
8. Bliver forholdene dårlige, kan plasmodierne gå i en
hvilefase, som kan tåle sult og udtørring. Det kaldes et
sclerotium.
8.
Når plasmodiet er blevet stort nok, kravler det til vejrs og danner sporangier.
I disse dannes sporer efter en reduktionsdeling. Hele
plasmodiet bliver opbrugt ved sporangiedannelsen. |
|
|
|
|
|
Ofte er det plasmodierne, man får
øje på, fordi de med deres klare gule, hvide eller røde farver
lyser op i skovbunden og ser helt unaturlige ud. Når man ser
sådanne væsener, skal man holde øje med dem, for i løbet af de
næste par dage vil de modnes og skifte form og farve. - Afmærk
stedet, hvor myxen er set, for den er oftest langt sværere at få
øje på, når den er moden. |
|
|
Svampedyrenes
hvilestadier, sclerotierne, kan også være
ganske iøjnefaldende. Finder man sådan nogle
på blade, kan man tage dem med hjem og vække
dem. |
|
|
|
 |
| Dette sclerotium kom til live efter
nogle uger i en fugtig petriskål. Det blev fodret med
havregryn (nedenfor). |
|
|
|
Der er knap 1/2 time
mellem billederne ovenfor. Det ser ud som om svampedyret
går meget målrettet efter havregrynet, men i
virkeligheden sendes blot udløbere ud i forskellige
retninger, og der reageres kun på noget spiseligt, når
det berøres. - Det lykkedes mig ikke at få dette
plasmodium til at danne frugtlegemer. Det kan ellers
undertiden ske, hvis man anbringer plasmodiet lyst. Men
dette døde af det. |
|
Nedenfor findes link til forskellige
udvalgte svampedyrslægter. De er udvalgt ved, at jeg har fundet
dem i naturen :-) |
 |
 |
.jpg) |
 |
 |
|
Badhamia
|
Physarum |
Enteridium |
Tubifera |
Troldsmør
(Fuligo) |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Dictydiaethalium |
Comatricha |
Trichia |
Hemitrichia |
Stemonitis |
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
Perichaena |
Ceratiomyxa |
Amaurochaete atra |
Rødært
(Lycogala) |
Arcyria |
 |
 |
|
 |
 |
|
Diderma |
Didymium |
|
Craterium |
Cribraria |
|
|
|
|
|
