Træagtigt hårde poresvampe

Tøndersvamp (Fomes fomentarius) kaldes også fyrsvamp.
Denne svamp er meget almindelig, og den har gennem århundreder været højt skattet som tønder, dvs materiale, som kan fange gnister og gløde længe. Før tændstikkernes tid slog man ild med et fyrtøj, eller blot et ildstål og flint, og gnisterne blev fanget i tønder: skiveskåret tøndersvamp kogt i aske og tørret. Denne kunst kan let læres. Se her hvordan.
Store - eller ligefrem kolossale - eksemplarer af tøndersvamp findes mest på bøg, mens man på birk undertiden kan finde miniaturesvampe. Denne svamp kan i øvrigt optræde som trædræber, så i skovbruget er begejstringen behersket. Svampen slår træerne ihjel ved at snige hyfer ind under barken på træet og liste giftstoffer ind i træets væv.

 

En anden trædræber blandt poresvampene er rodfordærver (Heterobasidion annosum). Denne art går mest efter gran.
Trædræbende svampearter lever ved først at forgifte træerne og derefter leve af veddet. Frugtlegemerne - som ses her - fremkommer først på det døde ved. Rodfordærver ses mest ved foden af granstubbe.
Men der findes mange andre poresvampe, som er meget dekorative. Jeg kalder dem for juledekorationssvampe. Og skønt de kan findes hele året er de praktisk nok i størst vækst hen i november.

Randbæltet hovporesvamp (Fomitopsis pinicola) ses ofte kraftigt svedende. Den har en meget karakteristisk syrlig lugt og røde eller gule farver langs randen. Den lakagtige overflade kan smeltes med varmen fra en tændstik

Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum). Denne svamp er ikke almindelig, men man bemærker den, når man støder på den. Tit dukker den op af huller i gamle træstubbe, og piller man den op, bemærker man den lange stilk. - I østen dyrkes denne svamp til fremstilling af naturmedicin, som skulle styrke immunforsvaret og meget andet godt.

Flad lakporesvamp (Ganoderma lipsiense) er meget mere almindelig. Oftest finder man denne svamp helt brunpudret af sporer, som det ses ovenfor til højre.
Cinnoberporesvamp (Pycnoporus cinnabarinus) nedenfor er opsigtsvækkende, men ikke almindelig.

Ildporesvampene nedenfor har mere porelag end hat. Der findes flere arter, som er knyttet til forskellige træarter. De gror oftest på levende træer. Til højre er det Blommens ildporesvamp (Phellinus pomaceus), som er almindelig på gamle blommetræer - og gamle mirabellehække.
Almindelig ildporesvamp (Phellinus igniarius). Denne svamp er hård og næsten umulig at brække af træet. Den gror på levende træ, mest pil. Den brænder meget langsomt og er derfor tidligere blevet brugt til at transportere ild i.
Skorpe-ildporesvamp (Phellinus ferreus). Denne ildporesvamp har slet ingen hat.

Pude-ildporesvamp (Phellinus punctatus)har slet ikke antydning af hat. Den er helt klæbet til underlaget. Denne svamp gror på mere eller mindre levende stammer af buske som hassel og pil. Den er flerårig, og da poreområdet bliver mindre og mindre år for år, danner svampen koncentriske ringe. Dt levende porelag er brunt og uden hår - som det ses nedenfor.
Disse svampe er fotograferet i Børstingerød Mose, hvor svampen er ret hyppig.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe