Ulvefod er en sporeplante - som mos og bregner - og den sætter
således ikke blomster eller danner frø. Bl.a. derfor blev den
tidligere opfattes som en magisk plante, som kunne fordrive
ondt.
Planten danner lange ranker, som man om foråret bandt om hatten,
og som de unge piger bar om livet til Sankt Hans. Det blev kaldt
Johannesbælter, og de skulle afværge uønsket graviditet og andet
ondt. |
 |
 |
Ulvefod danner millioner af små bitte sporer i de akslignende
sporofylstande. I september kan man drysse dette sporestøv ud af
aksene, og det er ret sjovt at lege med.
Støvet kaldes heksemel, og det er tidligere blevet brugt til
fyrværkeri, for det blusser voldsomt op, når det antændes.
F.eks. hvis man puster det ind i et lys.
Heksemel er også blevet drysset på piller, for at forhindre dem
i at klæbe sammen. Det gør fingrene helt glatte, når man roder
med det. |
|