Aeg

Æg

De fleste dyr starter deres liv som en befrugtet ægcelle.
En ægcelle er en stor celle med halvt så mange kromosomer, som der er i en almindelig celle. Normalt kan ægcellen kun dele sig og danne et foster, hvis den smelter sammen med en sædcelle. Sædcellen indeholder lige så mange kromosomer som ægcellen.

Fugleæg er de æg, vi er mest fortrolige med, fordi vi spiser hønseæg. Men der findes mange slags æg, der ser helt anderledes ud.
I fugleægget er det blommen, der er selve ægcellen.
Ovenfor er det nyklækkede solsorteunger.

Blommen er en enkelt, kæmpestor ægcelle, som er fyldt med næring. Hvis ægcellen er befrugtet, kan den dele sig og danne et foster. Hele blommen deler sig dog ikke. Alle celledelingerne sker i en lille kimplet på blommens overflade. Næringen fra resten af ægget - blommemassen - bliver under fosterudviklingen brugt af det voksende foster, så blommen til sidst er helt omdannet til fugleunge.
Uden om blommen ligger æggehviden, æghinden og skallen. Disse dele beskytter fosteret mod udtørring og ødelæggelse.

Til højre ses et 10 dage gammelt kyllingefoster. Man kan se det store øje, hjernen samt forben (vinger), bagben og hale på den lille krop. De mange blodårer på blommens overflade forsyner via navlestrengen fostret med næring.

Fostret herunder er 15 dage gammelt. Blommen er nu helt overvokset af blodårer, som opsuger næringen. Kyllingen skal nu næsten kun vokse. Den er færdig efter 21 dage.

Til højre har kyllingen hakket hul i skallen. Den drejer sig så rundt og fjerner toppen af skallen som et låg. Man kan se de blodårer i skalhinden, der har forsynet kyllingen med ilt.

De sidste dage før klækningen begynder kyllingerne at pippe inde i ægget. Denne pippen fremmer udviklingen hos de kyllinger, der er mindst udviklede. Hvis ikke de er færdige med deres udvikling, når deres mor forlader reden med de første kyllinger, så dør de.

Den nyklækkede kylling er våd, og dens næb er forsynet med en ægtand, som er blevet brugt til at prikke hul på æggeskallen indefra. Kyllingen tørrer dog hurtigt og bliver dunet og nuttet. Kyllinger er redeflyende og forlader reden kort efter klækningen.

Høns lægger undertiden æg uden skal. Det skyldes at ægget har passerer for hurtigt gennem æggelederen så skallen ikke er blevet dannet. Kun æghinden holder sammen på ægget. Det minder om et krybdyræg. Det er for sart til at blive udruget.

Æg er dog ikke altid omgivet af en skal. Nogle dyr lægger æg, som er omgivet af et lag protein, der svulmer op og danner gelé, når det bliver vådt. Så ligger ægcellerne beskyttet i dette gelé-drivhus, til fostrene er færdigudviklede.
Til venstre er det vårflueæg i gelé, og ovenfor æg fra en ferskvandssnegl.

Her er flere æg i gelé. Ovenfor er det æg af skrubtudse. De bliver lagt i lange gelébånd. Og æg af Spidssnudet frø, som lægger æggene i store geléklumper. De fine kniplingsbånd nedenfor er aborreæg.

Man kan ofte finde insektæg på blade, for mange insektlarver og nymfer lever af bladene. Ofte klækker æggene hurtigt, og de er kun beskyttet af en tynd hinde, som bladbilleæggene herunder.

Andre insektæg er bedre beskyttet, ved at æghinden er beklædt med en hårdere skal. Ovenfor til højre er det tægeæg, og nedenfor til venstre er det æg af natsommerfuglen brombærspinder.
Det er vigtigt at æggene anbringes hensigtsmæssigt. Til højre er det dovenfluens æg. De lægges tæt over vand, så larverne straks havner i deres rigtige element.
Derudover gør moderen intet for at fremme afkommets overlevelse.


Sommerfugleæg bliver ofte anbragt under blade eller blomster på larvernes foderplante. Til venstre er det æg af Aurora, hvis larver lever af skulperne (frugterne) af korsblomster - her engkarse. Til højre er det æg af Nældesommerfugl, som anbringes som en nydelig lille stabel på undersiden af nældeblade.

Tyndhindede æg på land tørrer let ud i tørt vejr, og angribes let af skimmel i fugtigt. Ørentvisteæggene herover bliver slikket rene og vendt og passet af ørentvistemoderen.

Æggene herover ligger trygt i deres moders fugtige rugepose til ungerne er færdigudviklede. Det er bænkebideræg.

Klæger er blodsugende fluer. De anbringer deres æg fastklæbet til strå. Larverne falder til jorden og graver sig ned.


De fine "riskorn" herover er også flueæg, men det er spyflueæg på et stykke råt kød. Kød er en meget næringsrig og eftertragtet ressource, så konkurrencen er hård og flueæg udvikles hurtigt. Kødfluer føder endda levende maddiker.

Edderkoppeæg anbringes altid i en kappe af edderkoppesilke, som beskytter dem mod både udtørring og rovdyr.

Ud over silken bliver æggene ofte spundet ind i andre materialer eller silken bliver dækket med forskelligt materiale som jord eller plantedele. Edderkoppeæg skal også ofte overleve en lang vinter, før de klækker.

Regnormeæg pakkes sammen i et sejt hylster, som dannes af slim udskilt af regnormens bælte. - Hundeiglens ægkapsler - til højre - ligner, men findes i vand.


Disse sjove æg kan man finde i damme. De er stukket ind i det svampede væv i en dunhammerstilk, men to lange tråde stritter ud i vandet fra hver æg. Det er stavtægens æg. De store æg får ilt til deres udvikling gennem trådene.

Store klare eller hvidlige æg, som findes i fugtig jord, er snegleæg.

Sjov æg-aktivitet

Man skal bruge et hårdkogt hønseæg uden skal og en kolbe, der kan tåle kogende vand. Ægget skal kunne sidde som prop i mundingen, men skal ikke kunne presses igennem. Man fylder kogende vand i kolben, lader det blive der i 20-30 sekunder og hælder det så ud, hvorefter ægget anbringes i kolbens munding. Efter kort tid begynder ægget at glide ned i kolben, når luften i kolben køler af. Kold luft fylder nemlig langt mindre end varm luft.

Tilbage til hovedsiden

Tilbage til dyrelivet