Æg er
ikke altid omgivet af en skal. Nogle dyr
lægger æg, som er omgivet af et lag protein,
der svulmer op og danner gelé, når det
bliver vådt. Så ligger ægcellerne beskyttet
i dette gelé-drivhus, til fostrene er
færdigudviklede.
Ovenfor æg fra
ferskvandssnegle.
Til venstre Mosesegl og til højre
posthornsnegl.
Her er flere æg i gelé.
Ovenfor er det æg afskrubtudse. De bliver lagt i lange
gelébånd. Og æg af Spidssnudet frø, som lægger æggene i
store geléklumper.
De grønne frøer lægger æg senere og i mindre
geléklumper. Her kan man i fantestiske detaljer
følge fosterudviklingen.
Også salamanderæg ligger i gelé, men de lægges et af
gangen på blade, og salamanderen pakker bagefter bladet
sammen om ægget med bagbenene.
De fine kniplingsbånd
nedenfor er aborreæg.
Regnormeæg
pakkes sammen i et sejt hylster, som
dannes af slim udskilt af regnormens bælte.
- Hundeiglens ægkapsler - til højre - ligner, men findes i
vand.
Disse
små kugler er
ægkokoner (de indeholder
flere æg) fra
planarier
(fimreorme). De sidder på en
tynd snor.
Æggene herover tilhører en
bruskigle. Normalt vil hun ligge
henover dem og beskytte dem.
Store klare
eller hvidlige
æg, som findes i fugtig jord, er
snegleæg.
Til venstre dræbersnegleæg - ovenfor æg af
leopardsnegl, hvis æg er gennemsigtige.
Bænkebiderne
bærer deres æg på bugen i en lille
vandbeholder, hvor ungerne gennemgår de
første larvestadier. De forlader først
moderen, når de er blevet små,
fuldtudviklede bænkebiderunger.
Flodkrebs bærer også på
deres æg, men her ligger de under bagkroppen.
