Næbmundede

Blomstertæger (Miridae).

Blomstertæger er ret små og de kan være meget talrige i blomster og træer, uden derfor i væsentlig grad at påkalde sig opmærksomhed. De fleste er ret diskrete dyr, selv om mange er flot farvede. De fleste suger plantesaft.

Campyloneura virgula er en af de meget små. Den er fotograferet på min håndryg. Den er mest på ask.

Nælde-blomstertæge (Liocoris tripustulatus). Almindelig på nælde.

Deraeocoris ruber - almindelig

Deraeocoris flavilinea - Nyindvandret (2006) men allerede ret almindelig. Var tidligere kun på Sicilien.

Almindelig Engtæge (Lygus pratensis) Den er almindelig fra tidligt om foråret til langt ud på efteråret.

Closterotomus fulvomaculatus En ret stor robust blomstertæge med tiltrykte gule hår. Hannen er mørkere.

Seksplettet blomstertæge. (Calocoris sexguttatus).

Capsus ater. 2. antenneled er kølleformet.


Fireplettet Blomstertæge Dryophilocoris flavoquadrimaculatus - skrækkelig langt navn til en lille nydelig en.


Almindelig Nældeblomstertæge (Plagiognathus arbustorum) Almindelig i nælderne.	´Closterotomus fulvomacula

Toplettet bederoetæge (Closterotomus norvegicus) - nedenfor og til højre. Den er meget almindelig på mange planter og kan optræde som skadedyr.

Toplettet bederoetæge (Closterotomus norvegicus)

Køllehornet blomstertæge (Heterotoma planicornis)


Bleg bregnetæge (Bryocoris pteridis) er ofte overordentligt almindelig i ørnebregnerne. Men den er bitte lille.

Gulstribet egetæge (Miris striatus) kravler rundt imellem egebladene. Det er vores største blomstertæge. Den bliver over 1 cm. lang.Til højre ses den spæde nymfe. Den er sjov, da den i overbevisende grad ligner en myre, både af udseende og i måde at bevæge sig på. Denne lighed tjener til beskyttelse for det lille dyr, da få dyr spiser myrer. Myrer er hårde og fulde af myresyre.
Som det ses nedenfor bliver den lidt ældre nymfe afsløret af sine røde ben.

Den smukke Miris er ikke interesseret i at stikke mennesker. Den suger plantesaft. Men når man er så lille, er det ikke altid let at vide, hvad man befinder sig på. Og så må man smage sig frem.

Det kan godt mærkes, når den stikker sin snabel gennem huden.

Blomstertægen Rhabdomiris striatellus ligner meget Miris striatus, men har dog et andet mønster på pronotum og er mindre. Og så ligner dens nymfe - herunder til højre - overhovedet ikke Miris nymfe.


	Phytocoris tiliae