cikader

Cikader (Auchenorrhyncha)

Mange mennesker bliver overraskede over, at vi overhovedet har cikader her i landet, for vore arter larmer ikke som arterne under varmere himmelstrøg. Men faktisk råder den danske natur over omkring 300 arter cikader. Mange arter er dog meget små.

Selv om de fleste cikader er små og hopper væk, når man vil kikke på dem, så kender de fleste af os dog sporene fra skumcikadernes nymfer. Disse cikadeunger gemmer sig nemlig midt i deres skummende, voksholdige ekskrementer - gøgespyt. Nedenfor kan I se, hvordan det bette kræ tager sig ud, hvis man piller det frem.

Den voksne skumcikade ses til venstre . Den er - som de fleste cikader - lille og vældigt god til at hoppe.
Den er ret variabel i farve. Cikaderne lever af plantesaft, som de suger op med en snabel.

Almindelige skumcikade (Philaenus spumaris)

Horncikade (Centrotus cornutus)

Grøn Sumpcikade (Cicadella viridis)


Horncikaden (Centrotus cornutus) er ret almindelig i skovbryn og lignende steder. Den er ret stor, omkring 5 mm, og den ser fantastisk ud i forstørrelse.

Horncikaden kaldes også torncikade. Her er det en egegren, der har fået en torn.

Vi har ikke nogen sangcikader i den danske natur, men mange af vore cikader synger nu alligevel for hinanden, selv om vi mennesker ikke kan høre dem. Nedenfor er det en Grøn sumpcikade-han, der synger for den noget større hun. Hunnen sidder fastsuget til en starplante, og lader plantesaft rende igennem sig. Plantesaft består jo mest af vand, som løber lige igennem.

Grøn Sumpcikade (Cicadella viridis). Sær ser den ud fra siden. Som var den iført fægtemaske.
Til venstre et parringspar


Nymferne af Grøn Sumpcikade er stribede. Her er en helt nyklækket voksen (imago), der er kommet ud af nymfehuden til venstre.	Grøn Sumpcikade ved søen ved Vestre Hus bliver ofte angrebet af en svamp sidst på sommeren, som tager livet af den. Det er ikke lykkedes mig at finde frem til, hvad det er for én.

Sporecikader

Disse sjove cikader lever på ørnebregner og hedder Ditropis pteridis. Den store er naturligvis hunnen.



Dette er også sporecikader. Jeg kender ikke arten, men det er samme art, fotograferet fra forskellige vinkler.


	Den flotte cikade her er en rhododendron-cikade (Graphocephala fennahi) Det er en ny art fra USA, som hurtigt er blevet meget almindelig, hvor der står mange rhododendron. I juli måned kan den få buskene til at knitre, når man går forbi. Lyden skyldes at cikaderne hopper, flyver og lander igen. Cikaden suger plantesaft, men det betyder ikke noget. Værre er, at den spreder en svampesygdom, når den om efteråret lægger æg i knopperne. Det kan få knopperne til at tørre ud. Se her.

Nedenfor ses en afkastet hud. Cikaderne vokser gennem en række hudskifter, ligesom andre insekter med ufuldstændig forvandling.

Eupteryx atropunctata

Disse cikader er buskcikader (Cixius sp.) Det er en karakteristisk slægt med en del arter, som er svære at skelne fra hinanden

Småcikader

Der findes rigtigt mange arter af småcikader, og de er ikke lette at bestemme.

Herover er det Acericerus heydenii. Det er en cikade, der er hyppigst om vinteren. Man kan godt opleve, at den hopper rundt i frostvejr.


Birkecikade (Oncopsis flavicollis)

	Den smukke Blodcikade Cercopis vulnerata er en nyindvandret art sydfra - først fundet i 2006. Det er en skumcikade, der som nymfe lever i gøgespyt på rødderne af forskellige planter. Den findes for nuværende kun i Jylland, men er under spredning.

Mikrocikader

Når vi har så mange cikader i den danske natur, men bemærker så få, er det fordi de fleste cikader er ganske små og sarte. Mange er knyttet til bestemte urter eller træer, som Bøgemikrocikaden (Gagocyba douglasi) til højre. Den er kun et par millimeter lang. Herover er det en Hundegræscikade (Stenocranus minutus)

I forsommeren kan der være voldsomme mængder af Grøn mikrocikade (Empoasca vitis) i diverse frugtbuske. De hopper til alle sider, når man rører busken og er svære at få hold på. De suger saft af bladene, som bliver gulplettede af det.