Løvtæger

Løvtæger finder man ofte mange af i det visne løv på skovbunden om vinteren, hvor den ligger i dvale, men de er også almindelige om sommeren, hvor man finder dem mellem træernes blade.

Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale), med sammenklappede og udspredte vinger, lige før den flyver. Tæger har halvdækvinger. Dvs. at den forreste del af forreste par vinger er hård,mens den bagerste del er en flyvemembran.
Løvtægerne er mønstrede i rødt og grønt. Stor løvtæge har meget spidse, røde skuldre.

Nedenfor er det en nymfe - altså en unge - af Stor løvtæge. Sådan ser den ud inden sidste hudskifte. Til højre kan man se den røde underside.

Her er det en Almindelig løvtæge (Elasmostethus interstinctus). Den har ikke så spidse skuldre. Nedenfor er det en lille nymfe (unge) af denne tæge. Tæger har ufuldstændig forvandling. De udvikler sig gradvis gemmen en serie hudskifter. Ikke noget med larver og pupper.

Løvtægerne suger plantesaft med deres sugesnabel.

Birketæge


Birketægen (Elasmucha grisea), "ruger" på sine æg og små unger. Det vil sige at hunnen sidder oven på dem og beskytter dem mod rovdyr. Hun er meget svær at flytte fra æggene. Siden holder ungerne sammen.

Nedenfor ses et blad med store nymfer og enkelte voksne birketæger.
Tægenymfer er ofte meget forskellige fra de voksne dyr.

På birketæger, og også andre løvtæger, kan man undertiden finde nogle små hvide æg. Det er æg af snyltefluen Subclytia rotundiventris. Dens larve kravler ind i tægen o æder den indefra.