|
Mejser er små træboende fugle med
små spidse næb, egnede til insektfangst. De fleste mejser ruger
i hule træer eller fuglekasser, og mejserne er almindelige på
foderbrætter om vinteren. |
|
|
 |
| Musvitten (Parus major)
er skovens almindeligste mejse. Den kræver dog hule træer -
eller mejsekasser - for at kunne yngle. |
Vil du også have en
lille fugl i hånden? Klik
her. |
Musvitterne er standfugle, og de lever vinteren igennem af
overvintrende insekter, som de finder mellem granernes nåle,
i barkrevner og lignende steder. De er dog også glade for
fede frø som solsikkefrø, og konkurrencen ved foderbrættet
er ofte hård. Øverst til højre ses to musvitter, der truer af
hinanden.
Det uskarpe billede til højre er en musvit, der angriber sit
eget spejlbillede, som var trængt ind i dens territorium. |
|
|
|
  |
Blåmejse (Parus caeruleus).
Blåmejsen er også meget almindelig, og mange
af fuglekasserne i Ravnsholt Skov er i
forsommeren proppet med blåmejseunger.
Blåmejsen er mindre end musvitten, og den
søger føde i de spinkleste grene, så de to
fuglearter ikke konkurrerer så meget om
føden. |
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
Sortmejse (Parus
ater) - til venstre - og sumpmejse (Parus palustris) - ovenfor
og nedenfor. To af skovens mindre iøjnefaldende mejsearter. |
|
|
 |
 |
 |
|
Endelig
har vi halemejser (Aegithalos
caudatus) som dog ikke er
mejser, men som tilhører den familie, som hedder halemejser.
De lever ret skjult, bortset fra om vinteren, hvor man ser
dem på mejsekuglerne - altid en hel familie sammen. Det er
altså et par forældre med deres unger fra sidste sommer, og
de spiser sammen uden stridigheder.
En fugl kan vist ikke
laves mere nuttet. |
| Halemejsen forekommer i to racer i Danmark. Nordlig
halemejse har helt lyst hoved, mens Sydlig halemejse har en
sort stribe over øjet. De blander og danner hybrider. |
Se
her og
her,
hvordan man kan lave sine egne halemejser. |
|
|
|
