Mejser er små hulrugende fugle med
små spidse næb, egnede til insektfangst. De fleste mejser ruger i
hule træer eller fuglekasser, og mejserne er almindelige på
foderbrætter om vinteren.
Musvit
Musvitterne er standfugle, og
de lever vinteren igennem af overvintrende insekter, som de
finder mellem granernes nåle, i barkrevner og lignende
steder. De er dog også glade for fede frø som solsikkefrø,
og konkurrencen ved foderbrættet er ofte hård. øverst til
højre ses to musvitter, der truer af hinanden.
Det uskarpe billede til højre er en musvit, der angriber sit
eget spejlbillede, som var trængt ind i dens territorium.
Musvitten (Parus major)
er skovens almindeligste mejse. Den kræver dog hule
træer - eller mejsekasser - for at kunne yngle.
Vil du også have en lille fugl i
hånden? Klik
her .
Nedenfor et kig ned i en musvitrede i en
kasse. Den er lunt foret med rådyrpels.
Blåmejse
Blåmejse (Parus
caeruleus).
Blåmejsen er også meget almindelig, og
mange af fuglekasserne i Ravnsholt Skov
er i forsommeren proppet med
blåmejseunger. Blåmejsen kan få op til
16 unger. Så er der trængsel i kassen,
og ungerne hopper ud, før de kan flyve.
De fodres så af forældrene, der hvor de
sidder. Små hjælpeløse blåmejseunger
er altså IKKE faldet ud af reden!
Blåmejsen er mindre end
musvitten, og den søger føde i de spinkleste
grene, så de to fuglearter ikke konkurrerer
så meget om føden. Er fåden knap har
blåmejsen dog en foødel. Den tager mindre
larver end musvitten, og er der mange
blåmejser, så når de at tage de fleste
larver inden de når den størrelse, som
musvitterne foretrækker at fodre med.
Der går mange larver til sådan et kuld!
Sortmejse
Sortmejse (Parus ater) er vores mindste - ægte -
mejse. Den er knyttet til nåleskov og bygger sin rede i
små hulheder. Nedenfor er sortmejsen flyttet ind i en
kasse til flagermus. Her får den ikke konkurrence fra de
andre mejser, for de er for store til at komme gennem
det smalle hul.
Sumpmejse
(Parus palustris)
Sumpmejsen her ovenfor ser syg ud, men den solbader bare. Det generer
lopperne.
Halemejse
Endelig har vi halemejser
(Aegithalos caudatus)
som dog ikke er mejser, men som tilhører den familie, som
hedder halemejser. De lever ret skjult, bortset fra om
vinteren, hvor man ser dem på mejsekuglerne - altid en hel
familie sammen. Det er altså ofte et par forældre med deres
unger fra sidste sommer, og de spiser sammen uden
stridigheder. En fugl
kan vist ikke laves mere nuttet.
Sådan en flok spreder altid
glæde.
Halemejsen forekommer i to
racer i Danmark. Nordlig halemejse har helt lyst
hoved, mens Sydlig halemejse har en sort stribe over
øjet. De blander og danner hybrider.
Se
her
og
her,
hvordan man kan lave sine egne halemejser.
