Fugle

FUGLE

Fugle udgør den eneste overlevende dinosauergruppe. De er perfekt tilpasset flyvningen med deres fjer, deres hule knogler, deres specielle hale og deres tandløse næb.

Men kik på fødderne. Fuglefoden er ren dino. Til højre er det foden fra en fasan.

Fjerene er udviklet fra skæl, og ud over at være isolerende og danne bæreflader for flyvning, giver det også fuglene mulighed for en masse pynt. Fugle er synsdyr, og fjerene bliver brugt til at imponere hunner med, såvel som til camouflage.

Klik her, for at se nogle ideer til, hvad man kan bruge fjer til.

Forstørret fuglefjer.
De enkelte fjerstråler hæftes sammen med små kroge som burrebånd. Det er derfor fugle bruger så meget tid på fjerpleje.

Karakteristisk for fugle er også, at de lægger æg med faste kalkskaller, og at de udruger æggene ved hjælp af deres kropsvarme. Krybdyr lægger blødskallede æg.
At ungerne udvikles uden for moderens krop, giver fugle mulighed for at få flere unger af gangen. En fugl ville ikke kunne flyve med 10-12 unger i maven.

Fugles kranium er også specielt med det tandløse næb og de store øjenhuler. Tænder er for tunge for flyvende dyr, og fugle er synsdyr.
Fugle har mange andre tilpasninger til den flyvende levevis. Bl.a. meget lette knogler og meget effektive lunger.

Nedenfor er en præsentation af nogle af Ravnsholt Skovs mange fugle.


Drosler	Finker	Duer	Spætter

Kragefugle	Mejser

Spætmejse:

Spætmejsen (Sitta europaea) er ikke nogen mejse. Den udmærker sig ved at kunne løbe både op og ned ad stammerne.

Dens næb er langt og spidst og godt til at pirke mad ud af små revner, men spætmejsen kan ikke blot knække solsikkekernerne med næbbet, sådan som finkerne kan. Derfor udvælger den sig de største kerner og flyver af sted med dem for at anbringe dem i en revne, hvor den kan hakke dem op. De mindre kerner smider den på jorden.

Spætmejsen bor også i hule træer og mejsekasser. Den udmærker sig ved at mure indgangshullet til med mudder, så den selv kun akkurat kan mase sig ind.

Træløberen (Certhia familiaris) ses også i skoven, hvor den løber på stammerne. Dog kun opad. Når den når toppen, flyver den til bunden af et andet træ. Den finder insekter i barkens revner og fisker dem ud med sit krumme næb. Træløberen bygger rede under løs bark.

Broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) ses en del i Ravnsholt Skov, fordi der er opsat mange fuglekasser.
Denne fugl fanger insekter i luften, og må derfor trække væk om vinteren. Helt til Afrika.
Hannerne er de første til at vende tilbage om foråret, og de etablerer et lille territorium omkring et godt redehul, hvor de sidder og synger. Hunnerne kommer så og vælger en han med en god redeplads.
Når hunnen begynder at ruge vil hannen ofte forsøge at finde en redeplads mere og tiltrække endnu en hun. Han vil dog flyve tilbage og hjælpe den første hun med opfodringen af ungerne, mens anden hun må klare sig selv.