Beskyttelse

Plante beskyt dig med gift.

Mange mange plantearter har gift, for at undgå at blive spist af planteædere. Det kan dreje sig om svag gift, der mest gør planterne ildesmagende, eller særdeles kraftig gift, som kan medføre døden selv hos store dyr.

De fleste korsblomstrede - som her brøndkarse og peberrod - indeholder skarptsmagende stoffer, der holder nogle planteædere fra at spise dem. Vi mennesker bruger nogle af disse planter som krydderi, og har endog frembragt særligt kraftigtsmagende planter.

Ranunkler, som smørblomster og anemoner, indeholder det skarpt-smagende og hudirriterende stof anemonol.
Tiggerranunklen til højre har fået sit navn, fordi tiggere i gamle dage skulle have smurt dens saft på huden, for at skabe blærer og vække medynk.
Jeg har nu selv prøvet at smøre saften på tyndhudede stader uden resultat, så jeg ved ikke, hvordan de gjorde.

Planter tilhørende natskyggefamilien indeholder mange giftstoffer, især i deres grønne dele. Ovenfor til venstre er det Bittersød natskygge, den indeholder solanin, som er en moderat gift. Ovenfor til højre er det galnebær, som kan være dødelig. den indeholder atropin, scopolamin, hyoscyamin med flere, som alle er dødeligt giftige. Navnet skyldes at man bliver sindsforvirret af at spise bærrene.

Den smukke fingerbøl (Digitalis purpuria) er toårig, og den står med friske grønne bladrosetter hele vinteren. Men ingen dyr bliver fristede til at æde den. Den indeholder flere giftige glycosider. Forgiftningen medfører først kvalme og siden svag puls og kan være dødelig.

Alle konvaller er giftige. Her ovenfor er det kantet konval Polygonatum odoratum) og liljekonval (Convallaria majalis). Indeholder bl.a. convallamarin og convallatoxin - bemærk navnene på giftene. De fleste gifte har fået navn efter den plante, man har fundet dem i. Fra starten har man jo ikke kendt deres kemiske sammensætning.
Giften giver kvalme, opkastning og svag puls og kan være dødelig. Der er flere forgiftninger i dag, da liljekonvallen forveksles med ramsløg.


Rigtigt mange skærmplanter er giftige. Nogle kan være dødelige, som skarntyden og hundepersillen ovenfor. - Der findes også mange spiselige skærmplanter, som skvalderkål, kørvel og sødskærm, men man skal være varsom og godt kendt med disse planter, hvis man vil spise dem fra naturen, da de kan ligne hinanden meget.

Andre skærmplanter indeholder stoffer, der kan give udskæt og eksem, hvos plantesaften kommer på huden og huden derefter udsættes for sollys. Det gælder kæmpebjørneklo og også pastinak.

Planter er altså giftige for at undgå at blive ædt af planteædere. Giften skal derfor helst kunne smages, og den skal virke ret hurtigt, så dyrene forstår sammenhængen og undgår planterne.
Det kan måske undre, at mange bær er giftige, for formålet med bær er at de skal få dyr til at sprede frøene inden i. Mange bær er dog kun giftige for pattedyr, da fugle spreder frø meget mere effektivt. Det er også almindeligt at det kun er de umodne bær, der er giftige.