Aarevingede

Snyltehvepse

Hvepsene her er snyltehvepse af ichneumon typen. De bliver tit kaldt Ichneumon suspiciosus, men der er i virkeligheden tale om en masse forskellige arter, som er særdeles svære at skelne fra hinanden. Larverne snylter i sommerfuglelarver.
Disse hvepse ses om sommeren ofte i skærmblomster. Om vinteren samles de under løs bark for at overvintre. De hvide pletter på kroppen og hvide felter på antennerne gør dem meget iøjnefaldende. Måske ønsker de at være synlige for hinanden, så de undgår at efterstræbe samme værtsdyr?


Nogle af disse snyltehvepse er vingeløse, som hvepsen (Gelis sp.) ovenfor til højre. Så kan man rigtigt se, at de ligner myrer, som de også er nært beslægtede med.

Her er endnu en snyltehveps. Det er en lille hveps af slægten Apanteles.
På det første billede ser man hvepsen følge efter en snareorm (larve af spindemøl), som har været uforsigtig nok til at forlade fællesspindet for at finde føde. På det andet billede lægger hvepsen æg i larven.

Da denne hveps er meget lille i forhold til sit offer, lægger den flere æg i samme larve. Andre snyltehvepse lægger kun et enkelt æg i hver vært.

Nogle snyltehvepselarver bryder ud af den sommerfuglelarve, de har boet i, når de skal forpuppe sig. Ovenfor er det larven af pyramideugle, der har været vært. Larven er levende endnu, men klæbet fast til underlaget.
Til højre ses den snyltehveps, der kom ud af puppen. Jeg ved ikke, hvad det er for én.

Nogle snyltehvepse er bitte-bitte små, og gennemgår hele deres udvikling inden i et sommerfugleæg. Ud af ægget kommer altså ikke en sommerfuglelarve, men i stedet en fuldt færdig snyltehveps, som selv kan flyve ud for at lægge æg i sommerfugleæg.

Disse snyltehvepse hedder Trichogramma og de bruges til biologisk bekæmpelse af forskellige skadelige sommerfugle, såsom æbleviklere, møl, kålsommerfugle og ugler. Man kan simpelthen købe inficerede æg til anbringelse i have eller drivhus.

Andre snyltehvepse - Lysiphlebus sp. - udvikler sig inden i bladlus.
Bladlus, som sidder spredt på undersiden af blade og ser oppustede ud - som dem til venstre - er inficeret af sådanne snyltehvepse. Ser man nøjere efter, vil man opdage, at nogle af lusene er helt tomme, og har et hul i ryggen. - Den færdige hveps har forladt sin vært.

Disse hvepse er naturligvis også ganske små, når de kan være i en bladlus. Til højre ses et par, som kæmper om en lus.
Disse hvepse bruges også til biologisk bekæmpelse.