Næbmundede

TÆGER (Heteroptera)
Tæger er misforståede dyr. Deres navn får folk til at tænke på skovflåter - og deres udseende får mange til at tænke på biller. Men tæger er hverken mider eller biller. Og der findes en farlig masse af dem. Vi har knap 500 arter af tæger i Danmark!
Tæger kan kendes på deres halvdækvinger. En del af forvingerne er kitiniseret og hård, mens en del er menbranøs, hvilket giver tægerne et karakteristisk kryds hen over ryggen. Bagvingerne er menbranøse flyvevinger.


Løvtæger	Bredtæger	Kanttæger	Diverse småtæger	Diverse vandtæger

Løvtæger

Løvtæger finder man ofte mange af i det visne løv på skovbunden om vinteren, hvor den ligger i dvale, men de er også almindelige om sommeren, hvor man finder dem mellem træernes blade.

Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale), med sammenklappede og udspredte vinger, lige før den flyver. Løvtægerne er mønstrede i rødt og grønt. Stor løvtæge har meget spidse, røde skuldre.

Nedenfor er det en nymfe - altså en unge - af Stor løvtæge. Sådan ser den ud inden sidste hudskifte. Til højre kan man se den røde underside.

Her er det en Almindelig løvtæge (Elasmostethus interstinctus). Den har ikke så spidse skuldre. Nedenfor er det en lille nymfe (unge) af denne tæge. Tæger har ufuldstændig forvandling. De udvikler sig gradvis gemmen en serie hudskifter. Ikke noget med larver og pupper.

Løvtægerne suger plantesaft med deres sugesnabel.

Birketægen (Elasmucha grisea), som ses til venstre, "ruger" på sine æg og små unger. Det vil sige at hunnen sidder oven på dem og beskytter dem mod rovdyr. Siden holder ungerne sammen. Til venstre ses et blad med store nymfer og enkelte voksne birketæger.
Tægenymfer er ofte meget forskellige fra de voksne dyr.