Næbmundede (Hemiptera)
Tæger, cikader og
bladlus. De næbmundede er insekter med
ufuldstændig forvandling, hvis munddele danner
en leddelt sugesnabel.
TÆGER (Heteroptera)
Tæger er misforståede dyr. Deres navn får folk til at tænke på
skovflåter - og deres udseende får mange til at tænke på biller.
Men tæger er hverken mider eller biller. Og der findes en farlig
masse af dem. Vi har knap 500 arter af tæger i Danmark!
Tæger kan kendes på deres halvdækvinger. En del af forvingerne
er kitiniseret og hård, mens en del er menbranøs, hvilket giver
tægerne et karakteristisk kryds hen over ryggen. Bagvingerne er
menbranøse flyvevinger.
Løvtæger finder man ofte
mange af i det visne løv på skovbunden om vinteren, hvor
den ligger i dvale, men de er også almindelige om
sommeren, hvor man finder dem mellem træernes blade.
Stor løvtæge (Acanthosoma
haemorrhoidale), med sammenklappede og
udspredte vinger, lige før den flyver.
Løvtægerne er mønstrede i rødt og grønt.
Stor løvtæge har meget spidse, røde
skuldre.
Nedenfor
er det en nymfe - altså en unge - af
Stor løvtæge. Sådan ser den ud inden
sidste hudskifte. Til højre kan man se
den røde underside.
Her er det en Almindelig løvtæge (Elasmostethus
interstinctus). Den har ikke så spidse
skuldre. Nedenfor er det en lille nymfe
(unge) af denne tæge. Tæger har
ufuldstændig forvandling. De udvikler
sig gradvis gemmen en serie hudskifter.
Ikke noget med larver og pupper.
Løvtægerne suger plantesaft med deres
sugesnabel.
Birketægen (Elasmucha grisea),
som ses til venstre, "ruger" på sine
æg og små unger. Det vil sige at
hunnen sidder oven på dem og
beskytter dem mod rovdyr. Siden
holder ungerne sammen. Til venstre
ses et blad med store nymfer og
enkelte voksne birketæger.
Tægenymfer er ofte meget forskellige
fra de voksne dyr.