humler

Humlebier

Humlebier lever ligesom gedehamsene i enårige samfund bestående af en dronning og en gruppe sterile hunlige arbejdere, som er dronningens døtre. Boerne bygges af voks, og humlerne samler honning, ligesom bier.
Vi har 19 humlebiarter i Danmark.

Nedenfor ses de mest almindelige.


Stenhumle (Bombus lapidarius)	Hushumle (Bombus hypnorum) Det er oftest den, der går i fuglekasser.	Lille skovhumle (Bombus pratorum)

Agerhumle (Bombus pascuorum) Den varierer meget i farve. Kan være meget gul og næsten sort, men har altid stribet bagkrop.

Havehumle	Lys jordhumle	Mørk jordhumle

Humlebier har lange tunger

Truende humlebi - ikke røre.

I modsætning til gedehamsene henregnes humlebier normalt til de søde dyr. For de er bløde, de har en nuttet facon, de samler nektar og de stikker nødigt. Faktisk påstås det ofte, at humlebier slet ikke stikker, men bider. Det er nu forkert. Humlebier KAN godt bide, men de forsvarer sig ved at stikke. For alle de sterile hunner - arbejderne - har en giftbrod, og nogle kan stikke ganske smertefuldt, hvis de generes groft.

Formålet med den kraftige hårvækst er i øvrigt, at pollen hænger fast i pelsen, når humlerne besøger blomster, og dette pollen kan siden skrabes sammen med bagbenene, som er forsynet med en "pollenkurv". Pollen er meget næringsrigt og bruges til opfodring af ynglen.

Til venstre ses en jordhumle med pollen i pelsen.

Har du hørt, at humlebier i virkeligheden ikke kan flyve?
Læs her, hvad jeg mener om den historie.

I det tidlige forår ser man de unge dronninger - som er de eneste, der overlever vinteren - flyve rundt og søge efter egnede bosteder. Her er det en jordhumle, som har undersøgt et musehul. En gammel muserede under jorden er et godt udgangspunkt for et jordhumlebo, og humlebier har en fin næse for muselort.
I starten passer dronningen selv sine larver, men så snart de er blevet til de første arbejdere, forlader dronningen ikke mere boet, men bliver hjemme og lægger æg. Hendes liv er jo hele boets liv. For hun er den eneste, der kan lægge æg.

En havehumlearbejder og nogle arbejderceller.

Boet består af krukker bygget af voks, som humlebierne udskiller fra nogle kirtler. I krukkerne fyldes først pollen, hvorefter dronningen lægger æg i krukken. Herefter lukkes krukken, og larverne lever i de lukkede krukker, hvor de æder af pollenet. Dronningen - og senere arbejderne - kan dog bide hul på krukkerne og give mere pollen til larverne.

Denne arbejder vifter frisk luft til larverne med sine svirrende vinger.

Larverne forpupper sig i cellerne, og når de har forladt dem som voksne arbejdere, bruges cellerne til opbevaring af honning. Til højre presser jeg honning ud af en krukke. Den er klar og flydende og smager af nektar.

Humlebilarver.

Senere på sommeren opfostres nye dronninger. Det sker ved at larverne får en bedre kost. Dronningen lægger samtidig ubefrugtede æg, som bliver til hanner.
På dette tidspunkt er det helt almindeligt, at arbejderne pludselig går løs på dronningen, deres moder, og slår hende ihjel. Nu har de ellers brugt det meste af sommeren på at passe hende og hendes unger omhyggeligt og loyalt, men ikke længere. Men det er fordi dronningen nu lægger ubefrugtede æg (hanæg), og det kan arbejderne faktisk også gøre. Og de vil hellere passe deres egne sønner, end de vil passe deres brødre. De er nemlig mere beslægtede med deres sønner end med deres brødre.
De unge dronninger og hanner forlader nu boet for at parre sig med humlebier fra andre boer, og det gamle bo går til grunde. Efter parringen dør hannerne, mens dronningerne går i dvale for først at komme frem næste forår.

Jordhumler (Bombus terrestris) i parring. Det er altså en ung dronning og en han. Arbejderne har intet kønsliv.


Her ovenfor er det Lille skovhumle (Bombus pratorum). Til venstre en han, til højre en hun. Hannen har længere og mere højtsiddende antenner. Hvis man kan se det i farten, så kan man fange hanner i luften, for de kan ikke stikke.


Omkring august kan man så se humlebier, der med stor iver prøver at grave sig ned i jorden, eller man finder blot de huller de efterlader. I bunden af hullet sidder humlebien. Det er unge befrugtede dronninger, der graver sig ned for at vente på næste forår. Humlebier har mange fjender. Voksmøl kan true humlebiernes kolonier. En anden trussel er snyltehumler.

Snyltehumler

Stenhumle (Bombus lapidarius) her til venstre - Og nedenfor Sten-snyltehumle (Bombus rupestris)

Her til venstre ses øverst ydersiden af det bageste bens skinneben hos en almindelig humlebiarbejder. Det flade, hårløse stykke med de stive børster omkring er pollenkurven. Her samler arbejderhumlerne det pollen, de får i pelsen, når de besøger pollenrige blomster.
Nedenunder ses skinnebenet på en snyltehumle. Snyltehumlen arbejder ikke, og den har derfor ikke brug for en pollenkurv.

Opskrift på brumbasse.

Humlebien her har slået sig ned på dekorationen på min bil, hvilket jeg opfatter som et kompliment.

Disse mange humler ha sat sig til at sove i en blomst, så er der morgenmad, når de vågner.
Det er ofte hanner, der samles sådan, da de bliver smidt ud af boet.

Humleøjne