Igler

Igler tilhører ledormene, men de fleste er rovdyr og de er knyttet til vand. Som orme betragtet er de ret seje!

Kun lægeiglen, som er meget sjælden - og fredet - i Danmark, kan suge blod hos mennesker. De fleste andre igler er rovdyr og lever af larver eller snegle. Enkelte suger blod hos fisk eller søfugle.
På fast underlag bevæger igler sig som målerlarver. De har en sugeskive i hver ende. Men de kan også svømme. De har 6 eller 8 øjne.
Bruskigler

Andeiglen er en bruskigle. Den ligger mellem vandplanterne og fisker efter ænder, der snadrer i vandet. Den kravler ind i andens næsebor og suger sig fast i næse eller svælg. Er der flere igler samtidig kan anden blive kvalt.  
 
     
  Bruskigler har yngelpleje. De ruller sig sammen om deres ægkokon, og når ungerne kommer ud, sidder de i lang tid på moderens bug.  
     

Andeigle med unger.
 
     
  Andeiglen her sørger for frisk, iltet vand til sine mange unger.  
     
Man kan sagtens tage sådan en andeigle op og kigge på den. Den gør ikke noget, og den føles virkelig underligt. Geléagtig og fast på en gang.
Almindelig bruskigle
 

Almindelig bruskigle (Glossiphonia complanata).
Bruskigler er snabeligler. De har et rørformet hårdt svælg som de banker ind i deres offer. De har altså ingen kæber at bide med. Den almindelige bruskigle er et rovdyr.

Ofte finder man iglerne på undersiden af sten eller plantestykker, man hiver op af vandet. Bruskigler ser lidt smattede ud når de kravler rundt, men tager man dem op, trækker de sig sammen og bliver bruskagtigt stive.

 

 

Hundeigler er vores mest almindelige igler. De findes i et hvilket som helst vandhul. De er såkaldte svælg-igler, som hverken har snabel eller kæber. De sluger smådyr hele.
Hundeigler har ingen yngelpleje. De lægger æg i kokoner som dem til højre.

Hundeigler suger myggelarver o.l. ned i maven. Bløde smådyr som salamanderlarver kan de suge helt i stykker.

Lægeiglen (Hirudo medicinalis) har fine gule aftegninger på den mørke overside. Det er en kæbeigle, som har tre skærende kæber, som sagtens kan gennemskære menneskehud.
Jeg synes at det er en sej orm, der sådan angriber mennesker!
I fugtigt vejr kan både lægeigler og hesteigler gå på land for at søge efter føde.

Det gør ikke væsentligt ondt at blive bidt af en lægeigle, for kæberne er meget skarpe og iglen indsprøjter et bedøvende stof, men iglen spytter også et stof (hirudin), der forhindrer blodet i at koagulere, ind i såret. Såret bløder derfor flere timer efter at iglen er fjernet. Det er umuligt at stoppe blodet.
Såret er meget karakteristisk i formen.

Lægeiglens smukke hud.

Billedet her ligner et trafikuheld, men jeg har bare - forgæves - prøvet at stoppe blødningen med et tætsiddende plaster efter at have fodret en igle. Blodet løber og løber til hirudinen er skyllet ud.

Man kan få igler til at slippe ved at drysse salt på dem, men det er nu ikke noget problem at pille dem af med fingrene. Problemet er at stoppe blodet.
Det havde man dog ikke noget imod i gamle dage, da man anså "dårligt blod" for at være årsagen til de fleste sygdomme. Derfor påsatte man igler på huden, næsten ligeyldigt hvad folk fejlede. Det krævede mange igler, så der fandtes "iglekoner" som tjente penge ved at samle lægeigler og sælge dem til læger og apoteker. De fangede iglerne ved at gå ud i smådamme med bare fødder og trampe. Så kom iglerne svømmende og blev fanget.
Så mange igler blev fanget, at lægeiglen i dag er meget sjælden. Og den er fredet. Man må ikke samle den mere.
 
     
  Hesteigler (Haemopis sanguisuga) er lige så store som lægeigler, men de mangler de gule aftegninger og de kan ikke bide igennem menneskehud. De lever af orme og snegle og er meget mere almindelige end lægeigler.
Hvis iglernes vand tørrer ud, kan rulle sig sammen til små kugler under sten og vente på at vandet kommer igen.
 
     
 

Hesteigler har altså svage kæber, og de kan hverken bide heste eller mennesker. Når de hedder hesteigler er det nedsættende ment. Det er ikke de "rigtige" igler, som er lægeiglerne. Ligesom hestekastanjer ikke er rigtige, spiselige kastanjer.
Hesteigler spiser forskellige bløde smådyr. Undertiden kravler de på land og går på regnormejagt.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Ledorme      

 

 
  Bjørli Lehrmann