Ledorme

Ledorme er lemmeløse dyr, hvis krop er delt i mange næsten ens led. Kropsvæggen er muskuløs, og kropsvæsken i hvert led giver ormen stivhed, så den kan mase sig gennem jorden. Ledorme er hermafroditter.

Regnorme er ledorme, som er helt tilpasset til et liv i jorden, hvor de æder dødt organisk materiale. Nogle arter æder sig simpelthen igennem jorden. Andre spiser blade, gødning eller dødt træ. Deres aktivitet er vigtig for miljøet, både fordi de bringer stofferne tilbage i kredsløb, og fordi de gennemlufter jorden, så der bliver ilt til andre organismer i jorden.

Hvis man lægger en regnorm ind i et plastchatek kan man meget tydeligt se, hvordan sådan én bevæger sig under jorden. Den har jo ikke noget skelet. Det der stiver den af er vand med muskler omkring. Ormen kan sende en lille tynd spids ind i en revne, og så presse vand ud i spidsen, så revnen åbner sig og ormen kiler sig fast. Så kan den sende en spids videre ind i revnen.
Lægger man et stykke sort papir over et hjørne af chateket, kryber ormen derind. Den har ingen øjne, men den kan registrere lys med sin hud.
På en lille tidsforkortet film her, kan man se en orm kravle under et stykke pergament.

I milde vintre finder man små toppe af visne blade langs skovvejene. Løfter man bladene op, afsløres et hul i jorden. Det er Stor regnorm (Lumbricus terrestris) der trækker bladene hen til hullet i løbet af natten.

Samtidig finder man små bunker ormemøg, som er den fineste muldjord.

Grå orm (Aporrectodea caliginosa) er meget almindelig i god jord.
 

I tørre perioder ruller ormene sig sammen i små slimklædte rum og går i diapause (dvale).

Under bark kan man undertiden finde bunker af stub-orme (Dendrobaene arborea) - til højre. Disse orme kan kravle højt op i træerne for at finde rådne knasthuller o.l.

Brandorm (Eisenia foetida), med gule ringe, kaldes også kompostorm. Den er meget effektiv til at nedbryde organisk materiale.

I kompostbeholdere og muldjord kan man undertiden finde masser af små ravfarvede balloner, som den ovenfor. De er kun 3-5 mm. lange. Det er regnormenes ægkokoner.

Regnorme er tvekønnede, og de befrugter hinanden under parringen. Kønsorganerne sidder ved bæltet.
Når æggene skal lægges udskiller bæltet slim, som hærder til en ring. Heri lægges æggene, hvorefter ormen smyger sig ud af ringen, som rimper sammen i enderne.

Her ses et par orme i parring. Mere om ormesex her.

 

Enchytræer
Enchytræer er små hvide ledorme, som er særdeles almindelige imellem fugtige nedfaldne blade og nåle og i de øverste lag af jorden.

 

Der findes også regnorme i vand. Det er dels de små røde Tubifex, som er enormt almindelige i forurenet vand, hvor de sidder nedgravet i bunden. Og dels lidt større orme, som Lumbriculus variegatus her til venstre.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Igler Andre orme