Myg

Myg
Myg er spinkle, tovingede insekter. Kun få af dem stikker.

Stikmyg Svampemyg Hårmyg Sommerfuglemyg Glansmyg Andre myg

Stikmyg (mange arter)
Som i enhver skov med mange udtørrende vandsamlinger, er der mange myg (Aedes sp.) i Ravnsholt Skov. Flest sidst i maj og i starten af juni, hvor de voksne myg forlader deres pupper i vandhullernes overflade. Det er kun hunmyggen, der suger blod, for det er hende, der skal skaffe næring til at lægge æg. Hanmyggen ses her nedenfor. Den har buskede antenner og hårede, opsvulmede palper. Hanmyggene danner sværme tidligt om foråret, og hunmyggene opsøger disse sværme, hvor de parrer sig med hannerne. Herefter dør hannerne, og hunnerne begynder at stikke. - Man kan dog også finde enkelte hanner senere på sommeren.
Når en hunmyg har suget blod omdannes næringen til æg, som lægges i fugtig jord i fordybninger, der normalt fyldes med vand i løbet af vinteren. Larverne klækkes tidligt om foråret, og de hænger i vandoverfladen og filtrerer plankton fra vandet indtil de forpupper sig.

Her ovenfor er det en fredelig hanmyg, der suger nektar i en blomst. Hannerne stikker ikke. De buskede antenner og palper bruger hannerne til at lytte sig frem til hunner, der nærmer sig.

Ovenfor ses til venstre en hunmyg, fuld af frisk blod - og til højre tre hanner, der kæmper om en hun, der er forsvundet ud af billedet. Når myggestik klør, er det fordi myggen indsprøjter et protein, der forhindrer blodet i at størkne. Blodet vil nemlig være meget svært at suge op og siden fordøje for myggen, hvis det begynder at koagulere.
Myggen får dog ikke suget alt dette stof ud igen, og vores immunforsvar reagerer kraftigt på fremmede proteiner i blodet, da der kan være tale om smitstoffer som virus eller bakterier.