Rådyr

Der er mange rådyr (Capreolus capreolus) i Ravnsholt Skov. De finder dels føde i skoven, og dels på de omgivende marker. Vintergrønne marker har givet plads til langt flere rådyr, end man så i gamle dage (min barndom).

Her er det en rå i april, som græsser med et bukkelam fra sidste år. De ser noget mølædte ud i pelsen, men det er blot fordi de ikke helt har fået skiftet den grå vinterpels ud med den rødbrune sommerpels. Se forskellige spor efter rådyr her og her. - Og hør rådyrets lyd her. Denne gøen kaldes at de smæler.

Ofte er det i denne udgave man møder rådyret. Når det flygter, viser det de hvide hår på måsen (spejlet). Det er et signal til andre rådyr om, at det er tid at flygte.

De fleste rålam fødes i maj eller i starten af juni. Som regel får rådyret 2 lam, men store, velnærede råer kan få tre eller fire. Og ungerne hedder altså rålam. Bambi er et navn på en kronhjortekalv i en disneyfilm.
Rådyrenes brunsttid er i starten af august. Det lyder som en meget lang drægtighedsperiode- fra august til maj - men det skyldes forsinket implatation. Det vil sige at fosteret ikke begynder at gro i livmoderen, før foråret kommer.

De første uger ligger lammene hver for sig i skovbunden, hvor moderen opsøger dem og ammer dem flere gange om dagen. Senere følger lammene med moderen, og de bliver ofte hos hende til hun skal føde næste kuld om et års tid.
Man må ikke pille ved rålam. Kun lige skynde sig at snuppe et enkelt foto......


En rå forlader dog ikke sit lam, fordi man har rørt ved det, men den fremmede lugt vil skræmme hende slemt.

Hjorte har ingen tænder forrest i overmunden, så rådyrgnav kan kendes på de flossede kanter. Rådyr æder næsten kun frisk plantemateriale: skud, blade og knopper, jordstængler af bregner og anemoner og om vinteren en del gran. Til højre er det et par hindbærbuske, der er blevet spist.

  Rådyrbukke (hanner) skraber barken af unge træer med deres gevir (opsats). De gør det dels for at skrabe basten af opsatsen om foråret, hvor geviret er færdigt, og dels for at duftmarkede senere på sommeren. Under denne proces skraber bukken samtidig i jorden med klovene, som det kan ses til venstre.
En græssende flok rådyr i dæmringen. Om vinteren og i det tidlige forår danner rådyrene små flokke. I april spredes de, for hannerne danner territorier, i hvilke de ikke tillader andre hanner at komme. Hannerne føler ejerskab over de hunner, der færdes i hans territorium, og han kan parre sig med dem, når parringstiden kommer i august, men hunnerne går frit, hvor det passer dem. De danner ikke harem som dåhjorte.
Her er to bukke klar til kamp i april. De undgår dog helst den direkte konfrontation og nøjes med en brølekonkurrence. Opsatserne er spidse.
Her ses tydeligt forskellen på den glatte rødbrune sommerpels og den tætte grå vinterpels. Rådyr har jo ingen huler at putte sig i, når det er rigtig koldt, så en tyk pels er vigtig.
Kun råbukken har gevir - eller opsats - og det skiftes hvert år. Om efteråret falder det af og i løbet af vinteren gror et nyt, og større, gevir frem. Bukken herover er en gaffelbuk, for hver opsats har to spidser.
Hårene i vinterpelsen er hule og bølgede så pelsen indeholder en masse luft som isolerer.
 
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet