|
 |
Takvinger og perlemorfugle |
 |
|
|
|
Nældesommerfugl |
|
|
 |
 |
De to sommerfugle her ovenfor er begge
nældesommerfugle (Araschnia
levana) - også kaldet tofasetakvinge. Denne sommerfugl forekommer nemlig i to
- meget forskellige - generationer hvert år.
Forårsgenerationer (til venstre) er fint orange, mens
sensommergenerationen er næsten sort.
Det er en ret lille sommerfugl som de sidste år
er blevet meget almindelig.
Larven findes på nælde og er forsynet med
grenede hår. Finder man larver på nælde i
august, er det som regel denne sommerfugl. Den
overvintrer som puppe. |
 |
| Nældesommerfuglen lægger æg på undersiden
af nældeblade. De lægges i stabler. |
|
 |
|
|
 |
 |
| Nældesommerfuglens larve og til
venstre undersiden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Dagpåfugleøje (Inachis io), almindelig og én af de
smukkeste. Det er dens larver til højre. De har røde fusser.
Også denne sommerfugl lægger æg på nælder, der står i sol. Man
finder de små larver i nældernes top i maj og juni. |
|
|
|
Det
er nemt og sjovt selv at
klække takvingelarver. Man
finder larverne i nælderne og tager
dem ind i et lille terrarium eller
blot et syltetøjsglas. Larverne
fodres dagligt med friske
brændenældeblade.
Efter nogle dage og nogle hudskifter
holder larverne op med at spise og
hænger sig med hovedet nedad i et
lille spind, ligesom larven her til
højre. I løbet af en dags tid bliver
den kortere og kortere, og til sidst
krænger den larvehuden af. Den er nu
blevet til en puppe. |
|
 |
|
 |
 |
|
Puppen hænger
godt en uge, så revner den, og den voksne
sommerfugl kommer frem. Det er værd at opleve! |
|
|
|

|
Sørgekåbe (Nymphalis antiopa)
Denne smukke store sommerfugl er ikke
almindelig. Den overvintrer i skovbunden
under bark eller mellem visne blade, og
parrer sig i det tidlige forår.
|
|
 |
|
|
Sørgekåbens larver lever
selskabeligt på birk og bævreasp. |
|
|
 |
 |
|
Admiral
(Vanessa atalanta)
Admiralen (ovenfor) er en
træksommerfugl, som tidligere ikke har
overvintret hos os, men som er kommet
trækkende sydfra hvert år for at lægge æg.
De nye admiraler trækker så tilbage igen.
Med de mildere vintre, vi på det seneste har
tillagt os, er det dog blevet mere
almindeligt at se overvintrende admiraler.
Admiralen ovenfor til højre er fotograferet
flyvende i februar.
Admiralens larver lever på nælde, men æggene
lægges enkeltvis, så man finder ikke mange
larver sammen. Den voksne admiral ses ofte
på nedfaldsfrugt. |
|
Admirallarven gemmer
sig i sammenrullede
nældeblade, og når
den skal forpuppe
sig, gnaver den en
nældestængel halvt
over, så planten
danner et telt, som
den kan forpuppe sig
i i ro og frem.
Puppen har smukke
gyldne pletter. |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
Tidselsommerfuglen (Cynthia
cardui) ovenfor er ligesom admiralen en træksommerfugl, og dens hyppighed varierer meget
fra år til år.
Tidselsommerfuglens larve lever mellem
sammenspundne tidselblade, og dens puppe
er gylden. |
|
|
Den store brune
irissommerfugl (Apatura iris),
hvis hanner har et iriserende blåt skær, ser man
sjældent. Den flyver normalt rundt oppe mellem
træernes kroner, hvor kurtisering, parring og æglægning foregår. Og
flyvetiden er kort, kun et par uger i juli. Sommerfuglen
tiltrækkes imidlertid af diverse ulækre ting, såsom
hestepærer, døde dyr og sved, og den slags kan få den
store, kraftfulde sommerfugl til at komme ned på jorden.
Den ovenfor til venstre sutter på en gammel
havestolshynde.
Ved at sutte på den slags får sommerfuglen
nogle af de salte, som dens kost som larve har
været fattig på. Larven lever på pil og ligner en lille
snegl.
|
|
|
 |
Sommerfuglen
"Det hvide c" (Polygonia c-album), som ses her er ikke
almindelig, men den er i
fremgang her i landet. Den er navngivet efter det hvide C, som ses på
undersiden af bagvingerne. |
|

|
|
|
|
|
Det
hvide C's larve er meget ejendommelig
med grenede hvide hår på den bageste
del af kroppen. Den ligner en
fugleklat.
Larven lever bl.a. på humle. De
runde huller man kan se på larvens
side er spirakler, d.v.s. huller ind
til larvens åndedrætssystem:
tracheerne. |
|
 |
|
Puppen - til højre - er også sjov. Den
har sølvpletter på maven. |
|
 |
|
|
 |
|
Næsten alt larvens væv bliver
omdannet til sommerfuglevæv i løbet
af puppetiden. Den smule, der ikke
kan genanvendes gemmes i
sommerfuglens tarm og afgives kort
efter klækningen. Denne væske -
meconium - er meget rød. |
|
 |
|
Væsken ligner blod, og denne "blodregn"
er tidligere blevet opfattet som et
tegn fra Gud. |
|
|
|
|
| |
|
 |
| |
|
Sommerfuglen her er en
Okkergul Pletvinge (Melitaea cinxia). Den forekommer pletvis, og
denne sommerfugl er ikke fotograferet i Ravnsholt Skov. Den er fra
Silkeborg. |
|
 |
|
|
|
|