Takvinger og perlemorfugle

Nældesommerfugl  

De to sommerfugle her ovenfor er begge nældesommerfugle (Araschnia levana) - også kaldet tofasetakvinge. Denne sommerfugl forekommer nemlig i to - meget forskellige - generationer hvert år. Forårsgenerationer (til venstre) er fint orange, mens sensommergenerationen er næsten sort.
Det er en ret lille sommerfugl som de sidste år er blevet meget almindelig.
Larven findes på nælde og er forsynet med grenede hår. Finder man larver på nælde i august, er det som regel denne sommerfugl. Den overvintrer som puppe.
Nældesommerfuglen lægger æg på undersiden af nældeblade. De lægges i stabler.
Nældesommerfuglens larve og til venstre undersiden.
 

Nældens takvinge (Aglais urticae) er en af vore almindeligste sommerfugle og Danmarks nationalsommerfugl. Æggene lægges på undersiden af nældeblade - på friske nælder, der står i sol. Larverne udvikles nemlig hurtigst i varme.
Larverne lever socialt på nælderne, mens de er små. De voksne sommerfugle overvintrer - gerne indendørs - og man kan se deres parringsflugt i de første forårsdage.

 

Dagpåfugleøje (Inachis io), almindelig og én af de smukkeste. Det er dens larver til højre. De har røde fusser. Også denne sommerfugl lægger æg på nælder, der står i sol. Man finder de små larver i nældernes top i maj og juni.

Det er nemt og sjovt selv at klække takvingelarver. Man finder larverne i nælderne og tager dem ind i et lille terrarium eller blot et syltetøjsglas. Larverne fodres dagligt med friske brændenældeblade.
Efter nogle dage og nogle hudskifter holder larverne op med at spise og hænger sig med hovedet nedad i et lille spind, ligesom larven her til højre. I løbet af en dags tid bliver den kortere og kortere, og til sidst krænger den larvehuden af. Den er nu blevet til en puppe.

Puppen hænger godt en uge, så revner den, og den voksne sommerfugl kommer frem. Det er værd at opleve!

Sørgekåbe (Nymphalis antiopa)
Denne smukke store sommerfugl er ikke almindelig. Den overvintrer i skovbunden under bark eller mellem visne blade, og parrer sig i det tidlige forår.

Sørgekåbens larver lever selskabeligt på birk og bævreasp.

Admiral (Vanessa atalanta)
Admiralen (ovenfor) er en træksommerfugl, som tidligere ikke har overvintret hos os, men som er kommet trækkende sydfra hvert år for at lægge æg. De nye admiraler trækker så tilbage igen. Med de mildere vintre, vi på det seneste har tillagt os, er det dog blevet mere almindeligt at se overvintrende admiraler. Admiralen ovenfor til højre er fotograferet flyvende i februar.
Admiralens larver lever på nælde, men æggene lægges enkeltvis, så man finder ikke mange larver sammen. Den voksne admiral ses ofte på nedfaldsfrugt.

Admirallarven gemmer sig i sammenrullede nældeblade, og når den skal forpuppe sig, gnaver den en nældestængel halvt over, så planten danner et telt, som den kan forpuppe sig i i ro og frem. Puppen har smukke gyldne pletter.
 

Tidselsommerfuglen (Cynthia cardui) ovenfor er ligesom admiralen en træksommerfugl, og dens hyppighed varierer meget fra år til år.
Tidselsommerfuglens larve lever mellem sammenspundne tidselblade, og dens puppe er gylden.

Den store brune irissommerfugl (Apatura iris), hvis hanner har et iriserende blåt skær, ser man sjældent. Den flyver normalt rundt oppe mellem træernes kroner, hvor kurtisering, parring og æglægning foregår. Og flyvetiden er kort, kun et par uger i juli. Sommerfuglen tiltrækkes imidlertid af diverse ulækre ting, såsom hestepærer, døde dyr og sved, og den slags kan få den store, kraftfulde sommerfugl til at komme ned på jorden. Den ovenfor til venstre sutter på en gammel havestolshynde. Ved at sutte på den slags får sommerfuglen nogle af de salte, som dens kost som larve har været fattig på. Larven lever på pil og ligner en lille snegl. 

Sommerfuglen "Det hvide c" (Polygonia c-album), som ses her er ikke almindelig, men den er i fremgang her i landet. Den er navngivet efter det hvide C, som ses på undersiden af bagvingerne.

 

Det hvide C's larve er meget ejendommelig med grenede hvide hår på den bageste del af kroppen. Den ligner en fugleklat.
Larven lever bl.a. på humle. De runde huller man kan se på larvens side er spirakler, d.v.s. huller ind til larvens åndedrætssystem: tracheerne.

Puppen - til højre - er også sjov. Den har sølvpletter på maven.

Næsten alt larvens væv bliver omdannet til sommerfuglevæv i løbet af puppetiden. Den smule, der ikke kan genanvendes gemmes i sommerfuglens tarm og afgives kort efter klækningen. Denne væske - meconium - er meget rød.

Væsken ligner blod, og denne "blodregn" er tidligere blevet opfattet som et tegn fra Gud.

 

 

Sommerfuglen her er en Okkergul Pletvinge (Melitaea cinxia). Den forekommer pletvis, og denne sommerfugl er ikke fotograferet i Ravnsholt Skov. Den er fra Silkeborg.

Perlemorsommerfugle
Perlemorssommerfuglene har navn efter de skinnende hvide pletter på undersiden af bagvingerne.
Kejserkåbe (Argynnis paphia)

Kejsekåben er en stor flot sommerfugl - den største af perlemorsommerfuglene.

Her er det en Storplettet Perlemorssommerfugl (Issoria lathonia). Den har store, hvide pletter på undersiden af bagvingerne og er almindelig.

Engperlemorsommerfugl (Benthis ino) er ret sjælden og meget stedfast. Denne er fra Børstingerød Mose.
Denne sommerfugl er knyttet til blomsterrige enge, og dem har vi ikke så mange tilbage af. Laven lever på mjødurt.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til dagsommerfugle