| Garnfarvning med svampe |
|||
| Hvis man gerne vil gå på svampejagt, men ikke rigtig tør spise svampene, så kan man jo i stedet bruge dem til at farve garn med. Det er ikke svært, og det kræver ikke noget særligt udstyr. | |||
![]() |
![]() |
||
| Cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus) er ofte meget talrig i yngre granbevoksninger. På få minutter kan man plukke en kurvfuld. Svampene koges derefter godt igennem i et par liter vand, hvorefter svampene sis fra vandet, som er blevet mørkerødt. Det er dette vand man farver med - det kan absolut ikke spises! | |||
![]() |
![]() |
||
|
Garnet skal
være ufarvet uldgarn i løse nøgler. Før farvningen skal garnet bejdses,
hvilket betyder at det skal opvarmes i en opløsning af et metalsalt. Helst
i en stålgryde. Man skal altid huske at varme ulden langsomt op og køle
den langsomt af, så kan den sagtens tåle at koge. |
Forskellig bejdse giver forskellige farver. Luft godt ud under
bejdsningen! Efter bejdsningen skylles garnet godt og kommes så i svampevandet som langsomt opvarmes til kogepunktet. Lad garnet ligge i badet en times tid og skyl det så grundigt. |
||
![]() |
|
||
| Disse tre garnnøgler er alle farvet med cinnoberbladet slørhat. Det røde nøgle er bejdset med alun, det brune med kobbersulfat og det lyse er ikke bejdset. | Garnet ovenfor er bejdset med jernsulfat og farvet med grønkødet slørhat, som ses nedenfor. | ||
|
|||
| Hvad kan man så bruge det farvede garn til? Man kunne måske prøve at lave en strikkemaskine til tubestrik!? Se her. | |||