Hvad lysesiv kan bruges til:

Lysesiv (Juncus effusus) er en meget almindelig plante på fugtig bund; både langs søbredder, på enge og i skovrydninger.
Det er en tæt, tueformet plante med trinde strå, og en løs, lysebrun blomsterstand, som tilsyneladende sidder et stykke fra stråets spids (i virkeligheden sidder den for enden af strået, da strået ovenfor blomsterstanden er et sammenrullet blad). Planten kan blive op til en meter høj, men er som regel mindre.
Stråene er seje og fyldt med en hvid, styropor-agtig marv, som leder luft ned til plantens rødder. Derfor kan siv gro i vådt, iltfattigt mudder. Nedenfor ses marven i stor forstørrelse. Man kan se de stjerneformede celler - med masser af luft imellem.

Man snakker tit om "sivskove", når man egentlig mener "rørskove". Tagrør er en græs, og den står ikke i tuer, men danner vidtforgrenede jordstængler og tætte bevoksninger i vandkanten.

Siv er oftest mindre planter. Deres stængler er runde i tværsnit, og blomsterne ikke så specialiserede som græsblomster. Faktisk er sivblomster bygget på samme måde som tulipanblomster. De er bare små og kedeligt farvede, fordi siv ikke bestøves af insekter, men af vinden.

 

Nisselampe

Denne lille lampe har jeg lært at lave af skovens nisser. Disse små væsener er vældigt gode til at udnytte naturens materialer.
Lampen er lavet af en klump våd ler, som trilles rund og trykkes hul med fingrene. Derefter trykkes en lille tud i den ene side.

Så skal man have fat i en væge. Denne består af marven fra en lysesiv. Marven presses ud med en tommelfingernegl.
Herefter fyldes lampen med almindelig madolie. Vægen rulles sammen i bunden, og den ene ende trækkes op gennem tuden og antændes.

lysesiv.jpg (20435 bytes)

Lysmarv.jpg (13274 bytes)

Sådan ser lysesiv ud. Planten står ikke altid så vådt som her. Den er meget almindelig på fugtige steder.

Lampen kan brænde i flere timer med et fint klart lys.

Og sådan trykkes den styropor-lignende marv ud. Man åbner strået forneden og presser tommelfingerneglen mod stråets inderside, mens den føres op gennem strået.
 
Man kan også bruge sysesiv som væge i bivokslys.
 
Strip det grønne af lysesivet og rul bivoks udenom. Dyp vægeenden i madolie inden lyset tændes, ellers futter vægen af.
Hvorfor? - Det der brænder, når man tænder et lys - af stearin, parafin eller voks - er fordampede kulstofforbindelser. Voksen skal altså først smelte og så fordampe, før den antændes. Varmen hertil kommer fra den brændende væge, men lysesivvægen brænder for hurtigt op. Men det går fint, hvis man starter med lidt olie, som jo allerede er flydende og som forhindrer vægen i at brænde op.

 

Nem lille sivbåd

baad1.jpg (9245 bytes)

baad2.jpg (7799 bytes)

baad3.jpg (8190 bytes)

Et mellemtykt lysesiv plukkes, og de nederste ca. 5 cm. bøjes op langs resten af strået.

Derefter foldes strået rundt og rundt, til man når til blomsten, som brækkes af.

Nu mases enden af strået op gennem bådens midte, så det danner en mast og samtidig holder sammen på båden.

Man kan også forstærke båden ved at vikle sivstrået et par gange om båden.
baad4.jpg (26247 bytes)

Nu kan båden søsættes, og den flyder smukt.

 

Sivkæder

Man kan lynhurtigt lave lange kæder ud af lysesiv. Man skal blot brække spidsen af strået, forme en ring, og stikke den spidse ende ind i marven på den overbrækkede ende. Ringene sættes ind i hinanden på samme måde, som når man laver guirlander til jul. Hvem laver den længste?

 

Sivhjerte
Lysesiv gror overalt, hvor jorden er fugtig. Ofte i overdådige mængder. Sivet er meget anvendeligt på grund af sin styrke og bøjelighed.
Materialer: Lysesiv, to elastikker, saks. Vælg 6 pæne lysesivstrå. Vend tre den ene vej og tre den anden, sæt en elastik omkring den ene ende og flet stråene.
Ved passende længde sættes en elastik i den anden ende. Fletningen formes som et hjerte.
Et bøjet strå sættes i som hank og hank og hjerte lukkes med elastikkerne. Hjertet er færdigt til ophæng. Det kan holde i årevis.

 

 

Alfehat

  

Start med tre lange siv, og form en ring, der passer om hovedet. Luk ringen sammen ved at flette siv over åbningen, som når man fletter kranse. Sivets lange spids skal stritte i vejret. Fortsæt hele vejen rundt, og slut af ved at stikke siv-enderne ind i kransen.

Luk sammen for oven ved at binde et siv om. Sådan ser den færdige hat ud. Den er klædelig og meget luftig, som det passer sig for alfer.

 

Alfekrone

Alfekongen bærer naturligvis ikke en almindelig alfehat, men derimod en rigtig alfekrone, som faktisk er meget let at lave.

Start igen med tre lange siv, som passer rundt om hovedet. Luk ringen ved at bøje et langt siv omkring samlingen som vist.

Det lange siv bøjes i spids, knækkes af og drejes rundt om kransen.

Endnu et siv sættes på på samme måde, og låser dermed det forrige siv fast. Lad ikke enderne være alt for lange, så bliver kransen for tyk.

Når man er kommet rundt, låses de sidste ender fast ved at presse dem ind i kransen.

Kronen bliver faktisk meget solid.

Og flot!
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer