Tagrør

Tagrør (Phragmites australis) er en op til 3 meter høj græs, der gror ved søer og åer og på våde enge, og som ofte gror langt ud i vandet og kvæler alt andet, samt stjæler vandspejlet. Men det er en meget smuk græs. Ovenfor ses den kobberlilla blomsterstand under blomstringen og siden som frøbærende.
Australis betyder sydlig, men tagrør har nu en stor udbredelse og findes nu langt mod nord.

 
Fed krybende jordstængel, som bringer tagrøret vidt omkring.

Om vinteren dør de øvre dele og bladene falder af stænglerne. De døde strå bliver dog stående, og bliver de ikke høstet til tagtækning, vil de året efter støtte de nye strå.  
Bladene vokser fra et knæ og er i starten viklet om stænglen og om hinanden. Der hvor et blad er viklet om knæet ovenfor deformeres det en smule. Derved opstår "bidemærkerne" på bladene, som ellers tillægges smådjævle.

Når tagrørenes frøstande ser så lodne og sølvskinnende ud, er det fordi småaksenes akse er besat med lange tynde tråde. De kan føre frøene med vinden, men ofte modnes frøene slet ikke, og planterne spredes mest vegetativt via jordstængelstykker.

Til højre ses dog en tagrørstop fuld af spirende frø.

Tagrør har ingen skedehinde, men i stedet en krans af hår. Derved kan man altid kende tagrør fra rørgræs, som den ligner, når den ikke blomstrer.
Mange smådyr er knyttet til tagrør. Her ses en cigargalle, som laves af cigargallefritfluen.
Om efteråret er tagrørene fulde af bladlus. Det er blommebladlus, da de om vinteren er på blommetræer.
Tagrørsbåd
Hvor der er tagrør, er der ofte også vand, så man kan få lyst til at sejle en lille tur. Så er det jo heldigt, at man lyn hurtigt kan lave en lille båd af et tagrørsblad. Man skærer blot en revne på langs i bladets brede ende, stikker den spidse ende igennem og skærer spidsen af. Den flyder fint for vinden og indbyder til kapsejlads.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til planter