Stilk-Eg

En stor del af Ravnsholt Skov er beplantet med Stilk-eg (Quercus robus). Stik-egen er nemlig en meget nøjsomt træ, som kan gro næsten hvor som helst. Den tåler dog ikke at stå med rødderne i vand.

 Træet kendes på de lappede, ustilkede blade, den knudrede vækst med tykke, vandrette sidegrene, og på barken, der er dybt furet på ældre træer.
Stilkegen har altså ustilkede blade. Navnet skyldes de stilkede frugter (agern).

Egen er et lystræ, hvilket betyder at den lukker meget lys igennem kronen, da bladene sidder uordnet mellem hinanden (sammenlign med bøg). Dette er årsagen til at mange andre træer, buske og urter kan spire op under egen, så egeskov er i virkeligheden altid blandskov.
Egen kan blive over 1000 år gammel.

Egen blomstrer kort efter løvspring i maj, med adskilte han- og hunblomster. Hanblomsterne hænger i tydelige rakler ned fra grenene, men hunblomsterne skal man kikke grundigt efter, før man finder dem. De er ganske små og røde og sidder i spidsen af skuddene. - Der er ingen grund til tydelige blomster, for egen bestøves af vinden.
Disse små hunblomster udvikler sig senere til agern.
Egens frugter hedder agern, og de tjener som føde for mange dyr, såsom mus, egern og skovskader. De er dog meget bitre af garvesyre, så skal de spises af mennesker, skal de kværnes og udkoges først. Se her.
Stilkegens agern er stilkede, mens vinteregens er siddende.

 

 

Hvis egen står i skygge, bliver stammen lang og rank, fordi træet stræber mod lyset og skygger de nederste grene ihjel. Kommer de så pludselig lys til stammen, vil en masse hvilende knopper (sovende øjne) sætte grene, som tit danner tætte forgreninger.
Skovfolkene kalder dem vanris, og de giver en masse knaster i tømmeret, men fuglene er glade for dem til redebyggeri. Især gærdesmutten.

 


 

Egetømmer er hårdt, holdbart og lyst træ, som bl.a. bruges til møbler og gulve.
Gamle døde egestammer får en karakteristisk revnet overflade, som skyldes marvstrålerne fra kernen til overfladen af veddet. Marvstrålerne kan transportere stoffer på tværs af stammen. Det er via marvstrålerne, at lignin bliver transporteret fra overfladen og ind i de for længst døde vedkar i stammens midte, så der dannes kerneved. Kerneved er mørkt og meget holdbart.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
undervisning

iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til træer Næste træ