Gederams

Gederams (Chamaenerium angustifolium) har firtallige, let uregelm�ssige blomster. Det er en rigtig skovplante, som danner t�tte bestande i skovrydninger.
Kikker man n�jere p� en blomsterstand kan man se, at blomsterne springer ud fra neden. Neders sidder frugter, derover gamle blomster, s� nye blomster og �verst knopper. De nyudsprungne blomster er hanlige. Man kan se st�vknapperne stritte ud. Siden bliver de hunlige. Man kan se de fint snoede st�vfang. Men hvorfor nu det?
Hvis man kigger p� de insekter, som bes�ger blomsterne (Humlebier og bier) starter de som regel nederst i blomsterstanden, og flyver s� opad i spiral, mens de bes�ger de blomster, de kommer forbi p� vejen. N�r de n�r toppen af blomsterstanden flyver de videre til bunden af en ny blomsterstand. - Det betyder, at de vil bringe pollen fra de �verste hanlige blomster videre til en hunlig blomst p� en anden plante. Derved undg�s selvbest�vning, som giver indavl.
Gederams (Chamaenerium), blomstrer i juli og august. Den er ikke v�rd at plukke til buketter, for den holdes oppe af saftsp�ndingen, s� den visner n�sten omg�ende i en vase; men l�g m�rke til hvor den st�r, s� den kan findes igen til for�ret. De unge skud smager nemlig fortrinligt. Se opskrift her.
Man skal dog v�re opm�rksom p�, at alting forandrer sig i en skov. Gederamsen dukker op et par �r efter, at der er blevet f�ldet, for da er jorden lys og n�ringsrig. Senere bliver den skygget v�k. - Planter med en s�dan livsform m� v�re gode til at sprede sig, s� de er p� pletten, n�r muligheden byder sig, og gederamsens fr� har netop fnok (flyveh�r) og sv�ver langt omkring.
Gederamsens frugter er kapsler, som �bner sig som 4 klapper, n�r de t�rrer ud. Inden i ligger de utallige sm� fr� med en hvide fnok p� rad og r�kke - som sm� fine fugle, parat til at flyve. Mere om fr�spredning her.

Efter at fr�ene er fl�jet st�r de visne blomsterstande tilbage med de snoede kapselklapper som sammenfiltret st�ltr�d.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til karsporeplanter