Skorpeformede svampe (BARKSVAMPE)

De egentlige svampe lever som tråde mellem løvet i skovbunden eller inden i træ. Nogle svampe danner så paddehatte, når de skal sprede deres sporer, mens andre blot danner en hinde over underlaget. Man siger, at de vokser "resupinat". Barksvampene nedenfor er ikke specielt nært beslægtede. De har blot voksemåden til fælles.
Mange barksvampe er rasende svære at bestemme, men enkelte er karakteristiske.
Når der om efteråret i blæst falder døde grene af egetræerne, vil de ofte være mere eller mindre dækket af en voksagtig gammelrosa hinde. Det er ege-voksskind (Peniophora quercina).
Træstubbe i skovbunden - og også hele områder af skovbunden - kan også dækkes af tætte, hvidlige hinder. Der kan være tale om flere forskellige barksvampe. Her er det Kæmpebarksvamp (Phlebiopsis gigantea).

Gul tømmersvamp er meget almindelig, især på granstammer sent på året. Den findes også på træ indendørs, hvor den ikke er velkommen, da den kan tåle at leve i meget tørt træ.
Man skal altid kikke på undersiden af stammerne i skovbunden efter disse svampe.
Sporerne dannes på de brune udposninger. Mærkelig nok er tømmersvampen nært beslægtet med rørhatte.

Træ, der er angrebet af Gul tømmersvamp sprækker efterhånden i brune terninger, såkaldt rødmuld. Svampen nedbryder nemlig den lyse cellulose, så kun den brune lignin er tilbage. - Også mange andre svampe danner rødmuld.

Barksprængersvamp (Vuilleminia comedens). Denne svamp er også meget almindelig, men man ser ikke så tit det hindeformede frugtlegeme. Oftest ser man blot at barken er sprængt af grenene i skovbunden, som det ses ovenfor til højre. Men det skyldes altså som regel denne svamp.

Rynket lædersvamp (Stereum rugosum) gror skorpeformet på nyligt døde eller svækkede løvtræer. Ridser man i den med en negl, bliver mærkerne røde. Purpurlædersvamp (Chondrostereum purpureum). Her danner det ellers tiltrykte svampevæv konsoller i kanterne. De øger også overfladen.

Sprækkehinde (Cylindrobasidium evolvens) vokser på dødt træ. Når den tørrer ud, sprækker overfladen. Almindelig.
Laksefarvet voksskind (Peniophora incarnata) - nedenfor og til venstre - breder sig over døde grene og kævler og er meget almindelig.
 

Stråle-Åresvamp - tidligere kaldet Gyldenlædersvamp - (Phlebia radiata) breder sig snørklet og voksagtigt på barken af døde løvtræer. De mange snirklerier forøger den sporedannende overflade.
Stråle-åresvampen er en af svampedyret Badhamia utricularis livretter.
Ege-strålesvamp (Phlebia rufa) ligner stråleåresvamp, men folderne er ikke så radierende. Folderne kan være knopper eller nærten porelignende. Den gror på eg eller andet løvtræ - og den kan også gro ud over mos, blade og andet i nærheden.
Alm. læderskål (Merismodes anomala) ser kedelig ud ved første øjekast, men kikker man nøjere efter, er den ganske kær med sine tusinde bitte små sortbundede skåle. Men man skal tæt på. Det kan ofte godt betale sig.

Mange barksvampe er seje og sidder fast, men andre er bløde og vatagtige og nemme at gnide af underlaget. Det gælder således denne vatpig (også kaldet pigget vathinde) - Trechispora farinacea. Jeg kan nu bedst lide navnet vatpig :-)
 

Hvid tandsvamp (Schizopora paradoxa) udvider sin overflade ved hjælp af tænder, der undertiden danner labyrintiske gange. Almindelig på løvtræ.

Ceraceomyces serpens kan dække gamle grene med sit bulede væv. Den er trådet i kanten og kan let pilles af.
Hos en svamp som Stiv ruslædersvamp (Hymenochaete rubiginosum) til højre, ligger de sporedannende lag, som findes på konsollernes underside, hen over hinanden i mange lag. Derved er den flade, svampen danner sporer fra, ikke længere begrænset af voksestedets overflade. Så er vi blandt lædersvampene.
Næste skridt er at øge den sporedannende overflade ved at gøre den furet eller hullet. Nedenfor ses Bævrende åresvamp (Phlebia tremellosus), som har furet underside. Hullede undersider finder vi hos poresvampene.
 
Bævrende åresvamp (Phlebia tremellosus)
 
Undersiden af Bævrende åresvamp
 
Den fine hvide læderåresvamp (Meruliopsis corium) kan dække ret store flader, men har også udhængende hatrande med årer på undersiden.
 
Krusblad (Plicatura crispa) har også årer på undersiden, men den gror ikke som en rigtig barksvamp. Den har været ret sjælden, men nu ser man den alle vegne.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe