guldsmede

Guldsmedearter

Læs alment om guldsmede her.

Blå libel (Libellula depressa). Udfarvet han og hun. Den unge han er også gul, men smallere end hunnen. En fantastisk smuk guldsmed. Se bare vingemærkerne og mønsteret af gule nerver på billederne herunder.

Stor blåpil (Orthetrum cancellatum)

Fireplettet libel (Libellula quadrimaculata) er en meget almindelig guldsmed, der flyver fra maj. Den har to tydelige vingemærker på hver vinge. Men hvordan det bliver til fire pletter må stå hen i det uvisse.
Den sjove ovenfor til højre med de mørke vingespidser er en variant, som hyppigst forekommer hvis foråret har været usædvanligt varmt, eller den er blevet klækket indendørs.

Vandhullet ved Vestre Hus er rigt på guldsmede. Vi fanger altid masser af nymfer. De fleste af fireplettet libel.

Guldsmede flyver ikke i regn, så kan man finde dem i vegetationen kan man sagtens plukke dem.

Hedelibeller


Ovenfor er det en nyforvandlet han af Blodrød Hedelibel. Der findes også en Gulvinget hedelibel, men den har endnu mere gule vinger og benene er ikke helt sorte som her.

Hedelibeller:

Hedelibeller er sensommerguldsmede. De ses ofte i skoven. Langt fra vand. Hannerne er røde, hunnerne gule. Vi har to meget almindelige arter og nogle mere sjældne.

Blodrød hedelibel (Sympetrum sanguineum) -ovenfor og til venstre - har helt sorte ben og er rød i hovedet, mens Almindelig hedelibel (Sympetrum vulgatum) - nedenfor - har gul-sorte ben og gult hoved.

Disse to guldsmede er også hedelibeller, skønt de ikke har de kraftige farver. Det er en Sort hedelibel (Sympetrum danae), som er ganske lille, og en Stor hedelibel (S. striatum). Den sidste er en gammel hun, som er blevet helt olivengrøn med alderen.

Smaragdlibeller:

Plettet smaragdlibel (Somatochlora flavomaculata). Ovenfor en æglæggende hun, til højre en han.

	Grøn smaragdlibel (Cordulia aenea)
	Smaragdlibellerne er meget smukke med deres metalliske farver og grønne øjne. De kan være svære at skelne fra hinanden. Sikrest er at kigge på bagvingernes ribbenet. - Se nedenfor.

	Grøn smaragdlibel

	Glinsende og gulplettet smaragdlibel.

Udragende skedeklap. Kun hos hunner :)

Glinsende smaragdlibel: gul plet i panden og på siden af forreste bagkropsled.

Kærguldsmede:

Nordisk kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda) Nyklækket og voksen.

Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) er sjælden og truet. Men hvis den er i en mose, er den dejligt nem at fotografere, for hannen, med den karakteristiske gule bagkropsplet, sidder ofte roligt og lurer på planter ud over vandet.


	Her til venstre er det hun af Stor kærguldsmed. Som det gælder de fleste guldsmedearter er hunnerne mere diskrete, for de hævder ikke territorium.


Han	Hun

Mosaikguldsmede.

Blå mosaikguldsmed (Aeschna cyanea). Almindelig. Stor. To tydelige pletter på forbrystet (bagved øjnene) og ubrudte bånd hen over de tre bageste bagkropsled.


Han	Æglæggende hun	Nyforvandlet

Grøn Mosaikguldsmed

Brystets sider er helt grønne.

Grøn mosaikguldsmed (Aeschna viridis) er næsten helt knyttet til planten Krebseklo, som den helst lægger sine æg i. Den er sjælden og fredet. Ovenfor en nyklækket hun og han på krebseklo i Børstingerød Mose.
Nedenfor en æglæggende hun. Hun kravler tit helt ned under vandet for at lægge æg, og sidst på sæsonen er hendes vinger helt smadrede af de skarpe blade.

Nymfe

Stor brun guldsmed (Aeschna grandis). Stor, brun med meget orangebrune vinger. To lyse striber på siden af brystet. Til venstre æglæggnede hun.

Efterårsmosaikguldsmed (Aeschna mixta). Flyver helt ind i oktober. Har en karakteristisk T- formet tegning på 1. bagkropsled.

Efterårsmosaikguldsmed (Aeshna mixta) hun.

Håret mosaikguldsmed. Kendes på den hårede krop og på de lange smalle vingemærker. Her er det en han. - Denne mosaikguldsmed flyver tidligt på sommeren.

Kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles)
Kan minde om Brun mosaikguldsmed, men den flyver tidligere og er lidt mindre.
Og får man den i hånden, kan man selvfølgelig se kilepletten.

Stor kejserguldsmed (Anax imperator). Dette er en nyindvandret, sydlig art. Den kendes på størrelsen. Den er stor! Og på bagkroppens ubrudte midterbånd, som er sort på hannen og brunt på hunnen. Dette er en hun.