| 
        
          | 
				
					| 
						
							|  | 
				
					
						| I Ravnsholt Skov kan man også støde 
			på myrer, der er en pæn del større end de Røde skovmyrer. Det er 
			Herkulesmyrer (Camponotus herculeanus). Disse myrer laver deres boer 
			inden i døde eller levende træer, og disse boer kan strække sig 
			adskillige meter op i træet. Sortspætten holder meget af at æde 
			disse myrer, som ikke tit ses uden for boet. 
							Til venstre ses to 
							Herkulesmyre-arbejdere. Der er betydelig forskel på 
							størrelsen, og især forskel på kæberne. De små myrer 
							passer dronninger og afkom, mens de store myrer 
							forsvarer tuen og fungerer som bygningsarbejdere. - 
							Det er nemlig et job, der kræver gode kæber! |  |  |  
					| 
						
							
								| 
									
										
											| Når herkulesmyren 
											flytter ind, forvandles den indre 
											døde del af træstammen til et porøst 
											gitterværk af gangsystemer. Her er 
											det en ask, der er blevet omdannet 
											til myretue. Noget skidt at 
											opleve, hvis de flytter ind i 
											træværket i et hus.
 |  
											|  |  |  |  |  
					| Nedenfor til 
							venstre ses sådan en storkæbet herkulesmyre, som står på vagt ved 
							indgangen, og nedenfor til højre én, der modigt har 
							angrebet undertegnedes pegefinger. |  
					| 
					.jpg) | 
					 |  |  
          | De færreste myrer kan stikke, men de 
          kan bide og derefter sprøjte en myresyreholdig gift ind i såret. Giftapparatet 
          er de sterile arbejderes omdannende kønsorganer. Herkulesmyrer nøjes 
		  som regel med at bide. |  |