Stikmyrer

Enkelte myrer er forsynet med giftbrod, så de kan stikke. Det gælder således Stikmyrerne (Myrmica). De laver boer alle mulige steder - i jord, tørvemos og nedfaldne grene - og det er særdeles ubehageligt at komme til at sidde på et bo. Ofte mærkes stikkene ikke med det samme, men smerten varer til gengæld længe ved. Det føles som et lille hvepsestik.

Stikmyrestik.

Stikmyrerne kan kendes på de spidse torne på bageste del af forkroppen (epinotum). Her er det kort-tornet stikmyre.

Stikmyrer i kamp. Som andre myrer snuser stikmyrer til hinanden med antennerne, og tilhører de ikke samme bo, går de til angreb på hinanden.


	Stikmyrens pupper omgiver sig ikke med en kokon. Larver og pupper af stikmyrer ses til højre. Larvernes udvikling går betydeligt hurtigere i varme end i kolde omgivelser, så arbejdermyrerne slæber afkommet op til overfladen. Nedenfor ses tusindvis af larver og pupper under et bræt. Her bør man ikke sætte sig!