Vandnymfer

Vandnymfer er små guldsmede, der klapper vingerne sammen over ryggen, når de ikke flyver.

Vandnymfernes øjne sidder stærkt adskilt, nærmest som hos en hammerhaj, især på den voksne vandnymfe.

Også vandnymfer starter deres liv i vandet, som vandnymfe-nymfer. "Nymfe" er betegnelsen for en unge af et insekt med ufuldstændig forvandling. Er forvandlingen fuldstændig - med et puppestadium - kaldes ungen en larve. Her ovenfor ses en vandnymfe-nymfe, der spiser en vandbænkebider.

Portræt af en vandnymfenymfe.


Om foråret går nymferne på land, revner i ryggen og kravler ud af deres hud. I starten er de helt hvide og bløde og de kan indtage deres voksenform. Så hærder de og straks derefter kan de flyve og finde ud af deres helt nye måde at leve på.

Coenagrion pulchellum - Flagermus-Vandnymfe

Mange vandnymfer har danske navne efter den aftegning, som hannerne har på de første bagkropsled. Disse aftegninger er dog ofte ganske variable, og hunnerne ser altid anderledes ud og kan variere i farve, så det er ret langhåret at bestemme vandnymfer.

Coenagrion puella - hesteskovandnymfe

Her nedenfor er det hestesko og til højre flagermus. Det er de to almindeligste vandnymfer i Danmark.

Alm. vandnymfe, hun (Enallagma cyanthige)

Rødøjet vandnymfe (Erythromma najas) er let at bestemme.
Den er lidt større end de andre.

	Denne farvevandnymfe er våd af morgendug. Som alle kan se, er det vandnymferne, der er alle féers moder ....
Kobbervandnymfe (Lestes sponsa)

Rød Vandnymfe Pyrrhosoma nymphula) - ogdå nedenfor.

Kønsliv:
Vandnymfer danner et parringshjul - et lille hjerte - under parringen, som de ægte guldsmede.
Hannen griber fast om hunnens nakke med bagenden, og hun bøjer sin bagkrop frem til hannens sekundære kønsorganer for at modtage sæd.

Alm. kobbervandnymfe (Lestes sponsa) øverst og Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella) i parringshjul. Hos vandnymferne fjerner hannen først den sæd, der måtte befinde sig i hunnens sædgemme (spermathec) fra tidligere parringer, for at sikre sig at blive far til ungerne. For at kunne udføre dette kunststykke har hannen udviklet specielle udvækster (horn) på penis.

Vandnymfernes kønsorganer. Nederst i forening.

Konkurrencen om hunnerne kan være hård. Til højre bliver et par Hestesko-vandnymfer i parringshjul generet af et par ledige hanner. Herunder er det et par af Rød vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula).

Ofte bevarer hanvandnymfen sit greb om hunnens nakke, mens hun lægger æg i vandplanterne. Parret flyver udmærket i tandem, og hannen forhindrer dermed andre hanner i at komme til.

Ofte lægger mange flagermus-vandnymfer æg sammen. De er ikke territoriale, som de fleste ægte guldsmede.

Vandnymferne borer deres æg ind i plantestængler, hvor de ligger på rad og række. Nogle lægger æg under vandet, andre lægger dem på land, tæt på vandet, så deres larver selv må finde frem til deres rette element.
Æggene til venstre sad i en lysesivstængel. De er bitte små. Æggene nedenfor er boret ind i undersiden af et åkandeblad.

Nogle vandnymfehunner kravler helt ned under vandet for at bore deres æg ind i planterne.

Føde:

Vandnymfer er rovdyr og de fanger forskellige små og bløde insekter med deres lange torne på benene. De er ikke giftige, og de er totalt ufarlige for mennesker.

De tjener også selv som føde for diverse rovinsekter og fugle. Til højre er det Sorte havemyrer og en danseflue, der tager for sig af nymferne.

Til venstre er det en stakkels vandnymfe, der er blevet fanget af planten soldug.

Se mere om:
Pragtvandnymfer	Rødøjet vandnymfe

Klik her, for at læse om ægte guldsmede.