Klæger

Klæger er de flade fluer, der sætter sig på én og bider på varme sommerdage! De er ikke til at jage væk, og bidstedet hæver ofte grimt op og klør.
De kaldes tit for bremser, men det er forkert. Læs om navneforvirring her.
Regnklæg (Haematopota pluvialis) er kun en god centimeter lang. Et irriterende kræ med vilde øjne. Bidstedet hæver ofte grimt. - Bemærk også de - for en flue - meget lange antenner.
 
Portræt af bidende regnklæg. Sig så ikke, at jeg ikke ofrer mig for denne hjemmeside. Nedenfor ses den efterfølgende hævelse.
 

Guldklæg (Chrysops relictus).
Guldklægen har smukke, plettede øjne. Jeg ved ikke hvorfor de ser sådan ud.
Nedenfor er det også den almindelige guldklæg, men der findes flere arter.
 
 
Andre arter af guldklæg:
Chrysops caecutiens Chrysops viduatus
Den mørke Chrysops caecutiens - og dens vilde øjne.
Voksne klæger lever af blod. De bider hul på huden af forskellige pattedyr - bl.a. mennesker - og slikker det udsivende blod i sig. Det er noget værre griseri. De er især plagsomme i varmt, fugtigt vejr i nærheden af husdyr.
 
     
  Et par guldklæger i parring.
Navnet "blindfluer" ses ind imellem anvendt om klæger. Disse fluer flytter sig nemlig nødigt, når de først har bidt, så det hjælper ikke at daske dem væk. De skal klaskes. Dette er en god strategi, hvis man bider en hest eller ko, som kun kan daske med halen, men dumt overfor mennesker, som er gode til at klaske.
 
     
Den store klæg herover er en hesteklæg (Tabanus sudeticus). Det er en af vores største fluearter. Omkring 2,5 cm, men det varierer en del. Den bider heldigvis sjældent mennesker, og aldrig hvis den er blevet fanget i et vindue.
Klægernes larver lever i jord.
Ganske ofte er jeg blevet spurgt om navnet på enorme fluer, som folk har mødt. Størrelsen angives ofte til 5-6 cm. Men så store fluer findes ikke. Når man bliver forskrækket, bliver størrelsen fejlbedømt. Hesteklægen (Tabanus sudeticus) er europas største flue, og med sine næsten 3 cm. er den skræmmende stor. Den brummer højt og dybt, når den flyver.
Hos hesteklæghannen er øjnene er todelte. Ocellerne - enkeltøjnene - er meget større i den øvre del end i den nedre. Det giver et mere præcist syn nedefter. - Jeg tænker at hannerne flyver rundt oppe i luften og søger efter hunner under sig. Opadtil skal den blot kunne se fjender, såsom svaler, der er noget lettere at få øje på.
Hesteklægen lægger sine mange aflange æg i en samlet ægmasse på et strå.
 Når æggene klækker falder larverne, som er maddiker, ned på jorden, hvor de borer sig ned.

Klægerne bliver ofte fejlagtigt kaldt bremser; men bremser bider ikke. De voksne bremser indtager faktisk slet ingen føde. Til gengæld lægger de forskellige bremsearter æg på diverse husdyr, og deres larver er væmmelige snyltere. Derfor reagerer husdyr instinktivt med skræk overfor bremser.

Herover ses hovedet af en hesteklæg - hun - ovenfra. Den største del af hovedet udgøres af de sammensatte øjne, som først og fremmest er fabelagtigt gode til at registrere bevægelse. Foran imellem øjnene ses fluens små antenner. Antenner er hovedsageligt lugteorganer.
     
  Hesteklæg. Hun. Hos hannerne støder øjnene sammen.  
     

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
 
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet
  Andre fluer