Limax-snegle

Kære børn har mange navne. Limax-sneglene må være meget kære børn.
Den store Limax cinereo-niger her kaldes både Gråsnegl og Skovpantersnegl.
Den mere almindelige Limax maximus kaldes både Leopardsnegl, Plettet gråsnegl, Stor kældersnegl og Pantersnegl.
Gråsneglen (Limax cinereo-niger)

Nogle af skovens husløse snegle er forsynet med en køl bagerst på fodens overside og har åndehullet placeret bag kappens midte. De tilhører slægten Limax. Det gælder således Gråsneglen (Limax cinereo-niger), som her ses i fire farvevarianter. - Den mørkegrå nedenfor til højre er i Ravnsholt Skov den hyppigst forekommende, mens den helt pigmentløse helt nederst er meget speciel. Gråsneglen ses næsten kun i regnvejr, da den nemt tørrer ud. Den bliver meget stor - over 15 cm lang.
Kikker man på sneglens underside er foden lys langs midtlinien og mørkere i kanten. 

Alle tvekønnede snegle udviser et ejendommeligt og meget kompliceret kønsliv, men især Limax-arterne har behov for særdeles akrobatiske evner.
Leopardsnegl (Limax maximus)

 

Leopardsneglen (Limax maximus) er meget variabel, men den har som regel flotte leopardpletter, både på krop og kappe. Denne snegl kan opnå en længde på omkring 15 cm. - men dens udkrængede hanlige kønsorgan kan blive endnu længere.
Disse snegle udveksler sædpakker, mens de hænger i en lang slimstreng, som de i fællesskab har produceret under parringens forspil.
Yderligere information om sneglenes interessante sexliv kan findes her og her.

Kønsåbningen findes lige bag højre øje.

Her ses leopardsneglene i parring. De enorme hvide slimede flagrende tingester er sneglenes penisser, som er slynget omkring hinanden, mens de udveksler sædpakker. Leopardsneglene til højre har netop afsluttet deres parring. Man kan se den sidste stump af hver snegls penis, som er ved at blive halet indenbords. Selve parringen foregår - i hurtig gengivelse - som på det animerede snit.
Billedet til venstre er taget af Tina Engstrøm Jensen, billedet i midten af
Karsten Ernst og billedet til højre er taget af Morten D D. Til min store ærgrelse har jeg nemlig aldrig selv har fået lejlighed til at iagttage fænomenet, så jeg har måttet nøjes med at lave animationen. Selv om sneglen er almindelig, så parrer den sig kun i nattens mulm og helst i regnvejr..........
Hvorfor parringen skal være så indviklet og ejendommelig fabulerer jeg en del over i bogen om dyrenes sexliv, som kan downloades her.
Billederne ovenfor har jeg fået tilsendt af Inger Jensen. De viser parringens afslutning, hvor sneglene skal vride sig ud af  hinandens favntag og atter finde fast grund under foden.
 
Efter parringen skal der lægges æg. Nogle snegle graver æggene ned, mens andre blot lægger dem på beskyttede steder. Alle snegleæg er kuglerunde. Hos limax er de klare og geleagtige.
Man kunne fristes til at tro, at den plettede gråsnegl nedenfor var i gang med at æde æggene i stedet for at lægge dem, men snegle har deres kønsåbning tæt bag højre øje, så det er med hovedenden - ikke bagenden - de lægger æg.
Sneglene kan også fire sig ned i deres seje slim, når de skal ned fra højtliggende steder. Og hvis de fortryder undervejs, kan de kravle op af slimstrengen igen.
På en lille film her, kan man se en dræbersnegl lægge æg.
Ud af æggene kommer færdige små snegle. Hos de husbærende arter er de små unger allerede forsynet med et lille hus.
Den sarte bøgesnegl (Limax marginatus) - herunder - er en mindre Limax-art. Den kravler rundt på bøgetræer i vådt vejr. Her rasper den alger af stammen med sin raspetunge.

Spædsneglen (Limax tenellus) er også en Limax-art fra bøgeskoven, hvor den sart og gennemsigtig kravler rundt på de nedfaldne bøgeblade sent på året. Til højre to Spædsnegle i parring i november. Ikke så meget akrobatik her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til snegle med hus iPind.jpg (1062 bytes) Om sneglesex

 

 

Skov-
snegle