|
Snegle |
Snegle er
seje..........
I
regnfuldt vejr kan man sagtens gøre en skovtur indholdsrig ved at kikke
efter snegle. Der findes flere forskellige arter end man umiddelbart skulle tro
(omkring 100 danske arter).
Snegle - som tilhører bløddyrene - udvikledes oprindeligt i havet, hvor de
havde fritsvømmende larver. Landlevende snegle klækkes imidlertid af æggene
som små kopier af de voksne.
Fælles
for alle snegle er, at den del af kroppen, som indeholder indvoldene er
drejet 90-180 grader i forhold til fod og hoved, hvilket betyder at både tarm- og kønsåbning udmunder bag højre øje.
Hos snegle med hus, befinder indvoldene sig i huset. Husløse
snegle har indvoldene under kappen.
Havsnegle ånder med gæller, men alle vore landlevende - og de fleste af vore
ferskvandssnegle - ånder ved lunger. |
|
|
|
 |
 |
 |
 |
|
Lungesnegle er tvekønnede. |
Udtørret
snegleslim er klart og reflekterende - som gelatine. |
I tørt vejr kan
snegle lukke huset med et beskyttende lag udtørret slim. |
Snegleslimsbussemand. |
Snegleslim:
Snegle bevæger sig ved hjælp af bølgebevægelser i den muskuløse
fod, som er beskyttet af en slimlag. Slimen består af et netværk
af glykoproteiner og mucopolysakkarider med masser af
tværbindinger. Sådan et tredimensionelt net kan indeholde masser
af vand, og mindst 95% af slimen er vand.
Slimen er kemisk meget modstandsdygtig, og sen er stort set
umulig at vaske af. Snegleslim skal nulres af. På
den måde uddrives vandet, og der bliver kun en lille bussemand
tilbage. |
|
|
| Husløse snegle -
herunder |
|
|
| Blandt de
husløse snegle er den Sorte skovsnegl nok den kendteste. Men den er ikke
altid sort. Bl.a. i Ravnsholt Skov varierer denne snegleart meget i
farve - over grå til næsten hvid. |
|
|
 |
|
 |
Disse snegle
tilhører dog alle samme art: Arion ater, og de parrer sig frit med hinanden
uden at skele til hverken hudfarve eller køn. Vore almindelige landsnegle er nemlig
tvekønnede, og begge parter fungerer som både han og hun under
parringen. Det hvidlige snask som ses mellem de kopulerende snegle
nedenfor er de udkrængede penisser.
Snegle kan dog ikke befrugte egne æg. Det er jo den ultimative form for
indavl, og det er i almindelighed en dårlig idé. |
 |
 |
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
Om efteråret - langt ind i
november - er den visne blade i bunden af bøgeskoven fyldt med
små hvide snegle. Det er skovsnegleyngel. De fleste bliver sorte
efterhånden. |
Se her hvordan du laver
din egen skovsnegl.
|
|
|
|
|
|
De
forskellige skovsneglearter æder lidt af hvert, men især
døde plantedele og svampe er populær føde - og svampene kan
sagtens være spiselige for snegle, selv om de er giftige for
os.
Snegle har ikke bidemund, men rasper føden i sig med en sandpapirsagtig
raspetunge. Derfor skal føden være blød.
Ådsler og hundelorte afvises heller ikke. |
 |
|
 |
|
Ovenfor
ses et spor fremkommet ved at en snegl har raspet alger af
en bøgestamme. Den svinger hovedet frem og tilbage, mens den
rasper. |
|
 |
|
Farvevarianter hos dræbersnegl |
|
 |
|
Farvevarianter hos rød
skovsnegl |
|
|
|
|
Sneglen herover er den
frygtede "Dræbersnegl" (Arion lustanicus). Denne
snegl kan som bekendt skabe en del ravage i haver. Hvad den kommer til
at betyde for vor natur kan endnu ikke siges med sikkerhed. Den kan have alle mulige grumset brunorange
nuancer - som det ses til venstre - og bliver ikke nær så stor som den
Røde skovsnegl, som ses nedenfor. Den røde skovsnegl er bl.a. talrig i Tokkekøb Hegn. |
|
 |
|
Den smukke Røde
skovsnegl herover tilhører arten Arion rufus. Også denne snegl findes i
forskellige farver (brun, sort og hvid), og ofte er den ikke så smukt
orange som det viste eksemplar. Den kan blive stor. Op til 15 cm. Den er
indført på grund af sin smukke farve.
Bemærk åndehullet, som sidder i sneglens højre side. Det fører ind til
lungen i kappehulen. |
|
|
 |
|
Til venstre ser man ind gennem åndehullet til
sneglens lunge. En lunge består af væv med stor
overflade, i hvilket blodet kommer så tæt på luften,
at ilt kan bevæge sig over i blodet og kuldioxid ud
i luften. Lungen skal befinde sig i et lukket rum
med kun en mindre åbning til overfladen, ellers
mister dyret for meget vand. En overflade, der er
gennemtrængelig for ilt, vil nemlig også være
gennemtrængelig for vand.
|
|
|
Der findes megen mystik omkring den Iberiske
skovsnegl - dræbersneglen. Måske kommer den slet
ikke fra den Iberiske halvø? Måske blander den sig
med vores hjemlige arter, så den bliver helt umulig
at komme til livs?
Det er meget svært at sige ret meget med sikkerhed
på nuværende tidspunkt.
Helt sikkert er det dog, at sorte snegle og
dræbersnegle parrer sig med hinanden, som det
fremgår af billedet til højre. - Men giver det
afkom?
|
|
 |
|
|
Der findes også mange
mindre arter af husløse snegle. Herunder til venstre ses Agersneglen (Deroceras
agreste), som kan være generende i haver, og nedenunder den ses
Spædsneglen (Limax tenellus) som sart og gennemsigtig kravler rundt på
de nedfaldne bøgeblade sent på året. Nedenfor til højre to Spædsnegle i
parring i november. |
|
 |
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Brunsneglen (Arion subfuscus) - herover og
til venstre - har
orangefarvet slim. Man får gule fingre, når man piller ved den.
|
|
|
|
|
Nøgen Havesnegl (Arion hortensis) - til
venstre - og Lyretegnet snegl (Arion circumscriptus) -
til højre - er begge meget almindelige under sten og træstykker.
Havesneglen mest i haver, den lyretegnede mest i skov.
De ligner hinanden, men kik på undersiden. Nøgen
havesnegl har gul slim og gul fod. |
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
|
|
|
Limax |
|
 |
 |
Nogle af skovens husløse
snegle er forsynet med en køl bagest på fodens overside og har
åndehullet placeret bag kappens midte. De tilhører slægten
Limax. Det gælder således Gråsneglen (Limax cinereoniger), som her ses i
fire farvevariationer. -
Den mørkegrå nedenfor til højre er i Ravnsholt Skov den hyppigst forekommende, mens den helt
pigmentløse nederst er meget speciel. Gråsneglen ses næsten kun i regnvejr. Den bliver meget stor - op til 15
cm lang.
Kikker man på sneglens underside er foden lys langs midtlinien og
mørkere i kanten.
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
Alle tvekønnede snegle
udviser et ejendommeligt og meget kompliceret kønsliv, men især
Limax-arterne har behov for særdeles akrobatiske evner. |
|
 |
|
|
|
Den Store kældersnegl
(Limax maximus) - også kaldet Plettet gråsnegl, er meget variabel, men den har som regel flotte
leopardpletter, både på krop og kappe. Denne snegl
kan opnå en længde på omkring 15 cm. - men dens udkrængede hanlige
kønsorgan kan blive endnu længere.
Disse snegle udveksler
sædpakker, mens de hænger i en lang slimstreng, som de i fællesskab har
produceret under parringens forspil.
Yderligere information om sneglenes interessante sexliv kan findes
her og
her. |
|
|
|
Kønsåbningen findes lige bag højre øje. |
 |
|
 |
|
 |
Her ses kældersneglene i parring. De
enorme hvide slimede flagrende tingester er sneglenes penisser, som
er slynget omkring hinanden, mens de udveksler sædpakker. Kældersneglene til
højre har netop
afsluttet deres parring. Man kan se den sidste stump af hver snegls
penis, som er ved at blive halet indenbords. Selve parringen foregår
- i hurtig gengivelse - som på det animerede snit.
Billedet til venstre er taget af Tina Engstrøm Jensen, billedet i
midten af Karsten Ernst og billedet til
højre er taget af Morten D D. Til min store ærgrelse har jeg nemlig aldrig selv har fået lejlighed til at iagttage
fænomenet, så jeg har måttet nøjes med at lave animationen. Selv om sneglen er almindelig, så parrer den sig kun
i nattens mulm og helst i regnvejr..........
Hvorfor parringen skal være så
indviklet og ejendommelig fabulerer jeg en del over i bogen om
dyrenes sexliv, som kan downloades
her. |
|
 |
 |
 |
 |
|
Billederne ovenfor har jeg fået tilsendt af Inger Jensen. De
viser parringens afslutning, hvor sneglene skal vride sig
|
|
|
ud af hinandens favntag og atter finde
fast grund under foden. |
 |
|
Efter parringen skal der lægges æg. Nogle
snegle graver æggene ned, mens andre blot lægger dem på beskyttede steder.
Alle snegleæg er klare og kuglerunde.
Man kunne fristes til at tro, at denne kældersnegl var i gang med at
æde æggene i stedet for at lægge dem, men snegle har deres kønsåbning
liggende tæt bag højre øje, så det er med hovedenden - ikke bagenden - de
lægger æg.
Ud af æggene kommer færdige små snegle. Hos de
husbærende arter er de små unger allerede forsynet med et lille hus.
|
|
 |
|
| Sneglene kan også fire sig ned i deres seje slim, når de
skal ned fra højtliggende steder. Og hvis de fortryder undervejs, kan
de kravle op af slimstrengen igen. |
|
|
Den sarte bøgesnegl (Limax marginatus) -
herunder - er en mindre Limax-art. Den kravler rundt på bøgetræer i vådt
vejr. Her rasper den alger af stammen med sin raspetunge. |
|
 |
|
 |
I gamle dage blev
skovsnegle brugt som hjulsmørelse, og det var almindeligt at have en lille
spand til snegle hængende bag på vognen. Man kunne også bruge
skovsnegle i mælk til at kurere malaria.
Snegle anvendes ikke længere på den måde, og mange synes derfor at mene, at snegle i
dag er uden praktisk anvendelse. Men det er ikke korrekt. På solrige
dage er skovsnegle i høj grad anvendelige som næsebeskyttere. De har
en fin krumning og gode, selvklæbende egenskaber. - På den måde
forhindrer man at næseryggen bliver solskoldet, så man kommer til at
se dum ud. |
 |
|
|
|
.jpg)
