mindre insektgrupper

MINDRE INSEKTGRUPPER
Dyrene herunder tilhører insekternes klasse, men hører ikke til i nogle af de grupper, der har fået deres egen side.

De små Sølvkræ - eller Sølvfisk (Lepisma saccharina) - i køkkenskabene tilhører en af de mest primitive insektordener. De er primært vingeløse. Ingen af deres forfædre har altså haft vinger.
De lever af alt muligt skidt og møg rundt omkring i krogene, og er egentlig meget søde. De kan blive flere år gamle.
Deres seksualliv er specielt. Læs her.

Kakerlakker er også ret primitive insekter; men de har vinger, med mindre disse er sekundært reduceret væk.
I Danmark har vi kun tre hjemmehørende arter - og så en del indførte, som er knyttet til menneskeboliger.
Kakerlakken herover er Almindelig Skovkakerlak (Ectobius lapponicus).

Ørentviste.

Almindelig Ørentvist (Formicula auricularia) tilhører ordenen ørentviste (Dermaptera). Dyret til venstre, med den store tang, er en han. Dyret ovenfor er en hun.

Ørentvistenes tang ser skræmmende ud, når den rettes truende i vejret, men der er ikke megen kraft i den, så den kan ikke knibe, så det gør ondt. Hannens store tang skyldes seksuel selektion. Hunnerne kan lide hanner, med store tænger.

At ørentviste skulle have en forkærlighed for at kravle ind i ører er en myte. Deres navn skyldes blot, at deres tang er ørelignende. Men ørentvistene samles gerne i mørke, smalle halvfugtige sprækker, hvor der kan være mange af dem.

Ovenfor et ørentvisteøje. Det er et simpelt sammensat øje. Ørentviste ser ikke videre godt.


Som andre insekter skifter ørentviste hud, og lige efter hudskiftet er de bløde og hvide. Til højre er det en flot han, som har skiftet hud i en tom postkasse. Nu sidder han og lader huden hærde.

Ørentviste har yngelpleje. Hunnen udgraver en hule, i hvilken hun passer æg og spæde unger. Til sidst dør hun, og ungernes første måltid bliver ofte deres døde mor. Til venstre ses et kuld ørentvisteæg.
Læs et eventyr om ørentviste her.

Ørentvisteportræt. Disse dyr æder lidt af hvert, både planter og mindre dyr. Jeg kan godt lide ørentviste, men jeg må indrømme, at denne her ser noget bidsk ud.

De fleste ørentvistearter har faktisk vinger og kan flyve, men de gør det meget sjældent. Vingerne er tynde og fine er de er foldet sammen flere gange under de små dækvinger. Et snip stikker ud.

Til venstre har jeg forsigtig pillet en vinge ud på en almindelig ørentvist.

Nogen ørentvistearter bruger deres tang til at folde vingerne sammen igen, men det gælder nu ikke den almindelige.

Ørentvistene her er Skovørentviste (Chelidurella acantopygia)som er næsten vingeløse. Det er hanner til venstre, med store tænger, og en hun nedenfor.

Lopper er små vingeløse insekter. Som voksne suger de blod på forskellige varmblodede dyr, mens larverne lever af diverse organisk materiale. Ofte klækkes lopperne hurtigt af pupperne, når de mærker forstyrrelser, der kan skyldes et værtsdyr. På billederne er det fuglelopper (Ceratophyllus sp.) på en fuglekasse.

Thrips kaldes også frynsevinger, blærefødder eller tordenfluer. De er ganske små - ligner små kommaer - men kan være overordentlig talrige og irriterende i fugtigt vejr.

Barklus er ikke ligefrem dyr, der vækker opsigt. De er ganske bitte små og tilbringer tilværelsen på træstammer, grene og blade, hvor de æder alger og svampehyfer. De er tit meget almindelige, men lup er påkrævet.
Nogle er vingeløse.
Fyren til venstre vogter ikke sine kyllinger. Den sidder blot på en mide- koloni på et ahornblad.
Boglus, som findes indendørs i fugtige omgivelser, er også barklus.

Døgnfluer er heller ikke rigtige fluer, men temmelig primitive insekter. Som unger lever de i vand og ser ud som nymferne til venstre. Når nymferne er udvoksede - efter op til 24 hudskifter - svømmer de op til overfladen og forvandler sig til et vinget insekt. Mærkelig nok skal der endnu en forvandling til, før vårfluerne er rigtigt voksne. Dette hudskifte følger tit få minutter efter det første og foregår i vegetationen nær vandet.
De voksne døgnfluer parrer sig over vandet og dør så. De mangler munddele og lever højst et par dage.

De små blade nedenfor er døgnfluenymfens gæller.

Døgnfluen til venstre, som sidder og ser underligt stiv ud, er blot en tom subimago-hud. Den voksne døgnflue er kravlet ud af ryggen og er fløjet derfra.

Hvor nymferne (ungerne i vandet) altid har tre halenokker, har de voksne døgnfluer ofte kun to. Her er det Almindelig døgnflue (Cloeon dipterum).

Hannerne flyver op og ned over vandet, mens de spejder efter hunner med deres enorme øjne. Det gælder formering - og det skal gå stærkt!

Døgnfluen her tilhører slægten Caenis. Den har ingen bagvinger. De svæver rundt over planterige småsøer og lægger deres æg i skumringen. Hvis man fanger dem i hånden eksplodere de. De reagerer, som hvis de ramte vandoverfladen. Alle æggene sprøjtes ud af bagkroppen.

Slørvinger (Plecoptera) er små insekter, som flyver elendigt og ikke vækker meget opmærksomhed. Deres unger (nymfer) lever i strømmende vand, og de voksne findes altid i nærheden af vand om foråret.