Vandtæger
Altså tæger, der er knyttet til vand.

 

Skøjteløbere (Gerris sp). Ovenfor et kærligt par. Sådan render de ofte rundt om foråret.
Meget mere om insektsex her.

Mange tæger er knyttet til vand. Det gælder bl.a. skøjteløberne, som løber rundt på vandoverfladen på de fleste småvande.
Når disse dyr kan løbe på vandet skyldes det vandets overfladespænding. Vandmolekyler tiltrækker hinanden, fordi de er positive i den ene ende og negative i den anden, og det giver vandet en sammenhængskraft, som ikke er så let at bryde, hvis man er lille.
For at kunne beherske vandoverfladen som skøjteløberne gør, skal man dog være meget let, og samtidig fordele vægten over et stort område. Derfor færdes skøjteløberens permanent rundt med benene i spagat.

Disse dyr er vandoverfladens gribbe, som straks kommer stormende, hvis et smådyr falder i vandet. Men de lugter sig ikke frem til byttet, de finder det ved at registrere uroen i vandet.

Her er det en blomsterflue, der er ved at blive udsuget af en gruppe skøjteløbere.

Skøjteløbere er ikke sociale dyr, og den først tilkomne skøjteløber prøver gerne at skubbe byttet til side, for at have det for sig selv. Her er fluen således blevet skubbet op på et bræt. Men når de andre alligevel dukker op, er der ikke noget at gøre ved det. Så må man dele.
Det er ret sjovt at fodre skøjteløbere med småinsekter. Myg for eksempel.

Der findes også meget små skøjteløbere. Som Dværgskøjteløberen (Microvelia reticulata) til venstre. Den er blot et lille punktum på vandet, hvilket da også fremgår af dens videnskabelige navn.
Skøjteløberen til højre kaldes en Skrædder (Hydrometra stagnorum).
Nedenfor ses Bækløbere (Velia caprai) som er knyttet til skovbække.

Nedenfor ses et par Skorpionstæger (Nepa cinerea) - den venstre er en nymfe (unge). Disse tæger sidder i mudderet i vandkanten af vandhuller og lurer på bytte, med bagkroppens ånderør stikkende op over vandet.


Skorpionstæge
(Nepa cinerea)

Det er koldt at leve i vand - især om foråret - så derfor ser man ofte de vandlevende tæger kravle op af vandet når solen skinner, for at blive varmet igennem. Nedenfor er det en skorpionstæge og til højre en masse bugsvømmere, der er kravlet op på frøbidbladene i forårssolen.

Rygsvømmer (Notonecta glauca). Rygsvømmeren er også et rovdyr, og den kan stikke mærkbart med sin sugesnabel, hvis man fumler med den, når den håndteres.

Til venstre ser man rygsvømmerens ryg, som normalt vender nedad, så man kan se de lyse, blanke vinger. Denne tæge opbevarer luft under vingerne, så den kan trække vejret under vandet.

Nedenfor ses rygsvømmeren, som man ser den i vandet. Med undersiden opad.
 

 

Til højre ses et portræt af rygsvømmeren, så man kan se dens store øjne og dens stiksnabel.

 

Stavtægen (Ranatra linearis) er stor og imponerende. Den bliver ofte opfattet som en Vandrende pind, men denne dyregruppe er slet ikke repræsenteret i Danmark.

Stavtægen sidder og lurer på strå og siv med ånderøret over vandoverfladen. Den er meget talrig i vandhullet ved Vestre Hus.

Som de fleste andre tæger kan stavtægen flyve, men den gør det om natten. Den er nok heller ikke rar at få i håret....

Stavtægen lægger siden æg i henrådnende stængler, der flyder i vandoverfladen. Æggene bores ind i stænglerne på lange lige rækker, og de afsløres af de to lange gællevedhæng, som stikker ud i vandet.
Baggrunden for disse ejendommelige æg skulle være som følger:
Tæger gennemgår under deres udvikling et fast antal hudskifter. Der er normalt 5 nymfestadier, før tægen er fuldt udviklet. For meget store tæger kan det imidlertid være et problem at opnå voksenstørrelse gennem så få hudskifter, så de lægger meget store æg. Store æg i vand kommer dog let til at lide af iltmangel - derfor forsynes de med gælletråde.
Den ligeledes store skorpionstæge lægger også æg med tråde. Her har hvert æg dog 7 tråde.

Herunder er det en lille nuttet stavtægenymfe, der prøver at holde styr på alle de lange ben. - Ikke nogen elegant svømmer.

Stavtægen til venstre er gået på land for at varme sig i solen.

Vandrøveren (Ilyocoris cimicoides) her ser også ganske kær ud, men pas på. Den kan bide noget så grumt!
Krogene, man kan se forrest, er kraftige fangben.
 
 
Vandrøveren til højre er fotograferet på land i det tidlige forår. Som mange andre vandhulsdyr kravler den gerne op af vandet og varmer sig i solen.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Videre til cikader og bladlus Landtæger