|
 |
Vandtæger
Altså tæger, der er knyttet til vand. |
 |
|
|
 |
 |
| |
|
Skøjteløbere (Gerris sp). Ovenfor et
kærligt par. Sådan render de ofte rundt om foråret.
Meget mere om insektsex
her. |
|
|
Mange tæger er
knyttet til vand. Det gælder bl.a. skøjteløberne, som løber
rundt på vandoverfladen på de fleste småvande.
Når disse dyr kan løbe på vandet
skyldes det vandets overfladespænding. Vandmolekyler tiltrækker hinanden,
fordi de er positive
i den ene ende og negative i den anden, og det giver vandet en
sammenhængskraft, som ikke er så let at bryde, hvis man er
lille.
For at kunne beherske vandoverfladen som skøjteløberne gør, skal
man dog være meget let, og samtidig fordele vægten over et stort
område. Derfor færdes skøjteløberens permanent rundt med benene
i spagat.
Disse dyr er
vandoverfladens gribbe, som straks kommer stormende, hvis et
smådyr falder i vandet. Men de lugter sig ikke frem til byttet,
de finder det ved at registrere uroen i vandet.
|
|
Her er
det en blomsterflue, der er ved at blive udsuget af en
gruppe skøjteløbere.
Skøjteløbere er ikke sociale dyr, og den først tilkomne
skøjteløber prøver gerne at skubbe byttet til side,
for at have det for sig selv. Her er fluen således
blevet skubbet op på et bræt. Men når de andre alligevel
dukker op, er der ikke noget at gøre ved det. Så må man
dele.
Det er
ret sjovt at fodre skøjteløbere med småinsekter. Myg for
eksempel. |
|
 |
|
 |
Der
findes også meget små skøjteløbere. Som
Dværgskøjteløberen (Microvelia reticulata) til venstre.
Den er blot et lille punktum på vandet, hvilket da også
fremgår af dens videnskabelige navn.
Skøjteløberen til højre kaldes en Skrædder (Hydrometra stagnorum).
Nedenfor
ses Bækløbere (Velia caprai) som er knyttet til
skovbække. |
 |
|
|
|
 |
|
Nedenfor ses et par Skorpionstæger (Nepa
cinerea) - den venstre er en nymfe (unge). Disse tæger sidder i mudderet i
vandkanten af vandhuller og lurer på bytte, med bagkroppens ånderør
stikkende op over vandet. |
|
 |
|
 |
|
Skorpionstæge (Nepa
cinerea)
|
|
| Det er koldt
at leve i vand - især om foråret - så derfor ser
man ofte de vandlevende tæger kravle op af
vandet når solen skinner, for at blive varmet
igennem. Nedenfor er det en skorpionstæge og til
højre en masse bugsvømmere, der er kravlet op på
frøbidbladene i forårssolen. |
|
 |
|
 |
|
|
Rygsvømmer (Notonecta
glauca). Rygsvømmeren er også et rovdyr, og den kan stikke mærkbart
med sin sugesnabel, hvis man fumler med den, når den håndteres. |
 |
|
Til venstre ser man rygsvømmerens ryg, som
normalt vender nedad, så man kan se de lyse,
blanke vinger. Denne tæge opbevarer luft under
vingerne, så den kan trække vejret under vandet. |
|
|
|
Nedenfor ses rygsvømmeren, som
man ser den i vandet. Med undersiden opad. |
|
|
|
 |
|
|
|
Til højre ses et
portræt af rygsvømmeren, så man kan se dens store øjne og dens stiksnabel. |
|
|
 |
|
Stavtægen (Ranatra
linearis) er stor og imponerende. Den bliver ofte opfattet som
en Vandrende pind, men denne dyregruppe er slet ikke
repræsenteret i Danmark.
Stavtægen
sidder og lurer på strå og siv med ånderøret over
vandoverfladen. Den er meget talrig i vandhullet ved Vestre
Hus.
Som de fleste
andre tæger kan stavtægen flyve, men den gør det om natten.
Den er nok heller ikke rar at få i håret.... |
|
|
|
 |
Stavtægen lægger siden æg i henrådnende stængler,
der flyder i vandoverfladen. Æggene bores ind i
stænglerne på lange lige rækker, og de afsløres af
de to lange gællevedhæng, som stikker ud i vandet.
Baggrunden for disse ejendommelige æg skulle være
som følger:
Tæger gennemgår under deres udvikling et fast antal
hudskifter. Der er normalt 5 nymfestadier, før tægen
er fuldt udviklet. For meget store tæger kan det
imidlertid være et problem at opnå voksenstørrelse
gennem så få hudskifter, så de lægger meget store
æg. Store æg i vand kommer dog let til at lide af
iltmangel - derfor forsynes de med gælletråde.
Den ligeledes store skorpionstæge lægger også æg med
tråde. Her har hvert æg dog 7 tråde. |
|
 |
|
|
 |
|
Herunder er det en lille nuttet stavtægenymfe, der
prøver at holde styr på alle de lange ben. - Ikke nogen
elegant svømmer. |
|
 |
|
|
Stavtægen
til venstre er gået på land for at varme
sig i solen. |
 |
|
Vandrøveren (Ilyocoris cimicoides) her ser også ganske kær ud, men pas på.
Den kan bide noget så grumt!
Krogene, man kan se forrest, er kraftige fangben. |
| |
 |
| |
| Vandrøveren til
højre er fotograferet på land i det
tidlige forår. Som mange andre
vandhulsdyr kravler den gerne op af
vandet og varmer sig i solen. |
|
|
|
|
|
|
|
