Byg et skjul.
Naturen er fuld af skjulesteder. Man kan
nøjes med f.eks. at kile sig ind i revner, eller man kan
vælge at leve inden i træer, i jorden, i frugter eller i
andre dyr.
De dyr, der bliver vist her, har dog selv bygget deres
beskyttende skjul. |
 |
 |
|
"Det nøjsomme møl"
ovenfor bygger små poser af visne
bladstykker, som det gemmer sig i.. |
|
En af de
nemmeste - og ret populære løsninger - er at
dække sig med sit eget møg. Det gør bl.a.
skjoldbillelarver og mange bladbillelarver.
Nedenfor er det en liljebillelarve. |
|
 |
|
Herunder
skimtes en bladluseløve. |
|
 |
Bladluseløven
herover, som er en
larve af guldøje, bruger gamle udsugede
huder af ofre til at dække sig med og skjule
sig under.
Støvtægen til højre udskiller blot lim
på overfladen - og så dækkes den helt
automatisk af støv, som gør den ganske
usynlig. |
|
|
 |
|
Lidt mere
avanceret er denne løsning, hvor
skumcikadenymfen puster luft i
ekskrementerne, så de skummer op og skjuler
dyret fuldstændigt. Disse skumklatter har
givet årsag til mange myter. Dyret kan ses
her.
 |
|
|
|
|
|
 |
|
Nogle dyr kan
udskille stoffer som de kan gemme sig i
eller under. Bøgebladlusene til venstre
udskiller voks, snareormen nedenunder
spinder tråd, som disse larver gemmer sig i.
Og så er der selvfølgelig
snegle, der danner
deres hus af kalk.
|
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
|
Vårfluelarver
kan danne silketråd med en kirtel ved
munden, ligesom mange sommerfuglelarver kan.
Denne tråd bruger de til at bygge et hus,
som de bor i, men de spinder forskellige
genstande ind i huset, så det yder ordentlig
beskyttelse. - Forskellige
vårfluearter bruger forskellige materialer
til deres huse. Oftest er det
plantemateriale, men der er også vårfluer,
der bruger sand eller småsten - eller
sneglehuse som vårfluen ovenfor.
|
|
|
 |
 |
|
En
del insektlarver bor i
galler (galhvepse, galmyg, galfluer). Galler er opsvulmede plantedele, i hvilke
larverne lever og vokser ved at æde at plantevævet i
gallen. Det er stoffer udskilt af larverne, der får
planten til at lave gallerne. |
|
|
