Myg

Svampemyg

Svampemyg.
Det er myg, der er de skyldige, når man i skoven finder spiselige svampe - og det så viser sig, at de allerede er spist op - indefra. Det er larver som den her nedenfor, der æder svampene. En voksen svampemyg ses til højre.
Disse myg stikker ikke.

Svampemyggen lægger sine æg i forskellige svampe, og larverne vokser hurtigt og fylder svampen med gange. Larverne kendes let på deres sorte hoveder. Den voksne svampemyg (Mycetophila sp.) ses ovenfor og til venstre. Der er mange arter, men de er fælles om de kraftige torne (sporer) på benene.

Langhorns-svampemyggen Macrocera har en meget spændende larve (nedenfor). Den lever i et net mellem visne blade eller i frønnet træ i skovbunden. Nettet fremstiller den af spytsekret, og i nettet anbringes oxalsyreholdige dråber, som dræber smådyr, der kommer ind i nettet. Larven lever af disse smådyr. Denne larve har så at sige genopfundet edderkoppespindet.
Til højre ses det smukke net.

Langhornssvampemyggelarver. Larverne er leddelte, så de ligner orme. Men det er en sekundær leddeling.


	Her kan man se svampemyggelarven bevæge sig. Den glider afsted i et rør af slim.

	Ovenfor er det svampemyggens puppe, der ligger godt beskyttet i det sure net.

	Til venstre ses den voksne langhorns-svampemyg. Det er en han. Kun hannerne har en klo ifor enden af bagkroppen. Det er jo ret oplagt, hvorfor de hedder langhorns-svampemyg, men mindre indlysende, hvorfor disse myg er udstyret med sådanne overordentligt lange antenner. Alle andre tovingede har ganske små korte antenner. Jeg kender ikke svaret.