Mejere

Mejere er ikke edderkopper - selv om den har 8 ben - for de kan ikke lave spind, de har ingen gift og deres krop er ikke delt i en for- og en bagkrop. Faktisk ligner de nærmest bussemænd med ben på.

Mejere er rovdyr, men de jager ikke særligt målrettet. De spiser det bytte, som de mere eller mindre tilfældigt falder over med deres lange ben. Det gør ikke spor, hvis byttet er dødt i forvejen.

Man bemærker mejerens udelte krop - og dens to øjne, der sidder på en lille forhøjning. (Edderkopper har otte øjne).

 

Mejerøjne. Det er simple øjne, som ikke kan se ret meget. Sandsynligvis kun forskel på lys og mørke.       Mejermund. Foran munden har mejeren to små klosakse, som den piller byttet i stykker med. Mejere er ikke giftige.
 

 

Mejerben sidder ikke ret godt fast - for hellere miste et ben end miste livet! Benene knækker af helt oppe ved hoften, hvor de har en indbygget brudzone. Her kan effektivt lukkes af for blodvæsken.
Ligesom afknækkede firbenshaler er afrevne mejerben meget livlige. På den måde kan de aflede opmærksomheden fra resten af dyret. Mejerben ligger og klapper sammen - de mejer - som når man mejer korn med le. Derfra har mejerne fået deres navn. På engelsk hedder de harvestmen.

Ifølge bogen "Små dyr i skoven" fra GAD, kan mejere overleve med  bare 4 ben, hvis blot ét af benene er fra det næstforreste benpar. 
Jeg nævner lige hvor jeg har det fra, at ingen skal tro, at det er noget jeg selv har eksperimenteret mig frem til.

Det er sikrest at holde mejeren i alle benene på en gang, så taber den ikke nogen af dem. Holdt på denne måde kan man se dens sjove mund med de små klosakse.
Her er det en orange vægmejer.

I gamle dage blev mejeren brugt til en spå-leg. Man satte dyret på sin venstre hånd, og mens man med højre hånd holdt fast i et af benene på højre side, fremsagde man remsen:

 

Helle, Helle Højelår
sig mig hvor min kærest' bor
- ellers mister du dit højre lår!

Ved den trussel vifter mejeren ofte ivrigt i en eller anden retning med et af de tynde, næstforreste ben. Disse ben er særligt lange og fungerer som en slags følehorn.

En mejer er ikke bare en mejer. I Danmark har vi omkring 20 forskellige arter. Herunder er vist et par stykker.

Østlig dødningehovedmejer (Nemastoma lugubre). Det er en lille bitte én. 

Orange vægmejer (Opilio canestrinii). En nyindvandret art, der er meget almindelig især på væggene om efteråret.
Orange vægmejer blev fundet første gang i 1986. At det er en ny art, kan høres på navnet. I gamle dage regnedes orange ikke for at være en selvstændig farve, så orange blev kaldt rød (en rød ræv) eller gul (gulerod). Farven fik først navn, da der kom appelsiner (oranger) til landet.
     
  Lille vægmejer er mindre og mere diskret. Bemærk, hvordan mejere altid bruger de lange andet benpar til at føle sig frem.  
     

Rød langbensmejer (Leiobunum rotundum) varierer en del i farve, men den har altid meget, meget lange ben og sort øjenhøj. Nedenfor en hun. Hannen er rødere.

 

 

Stor skovmejer (Mitopus morio)

Lille skovmejer (Oligolophus tridens)

Hornmejer - Phalangium opilio - det er hannen, der har kraftige torne på klosaksene.
     
  Forårsmejer (Rilaene triangularis) - De fleste mejere er sensommer og efterårsdyr, men forårsmejeren er voksen om foråret. Den kendes let på den meget kraftige øjenhøj. - Smukke øjne.  
     

Parring hos Rød langbensmejer. Den lille er hannen.

Magevogtning.
Mejere opfører sig sædvanligvis promiskuøst: De parrer sig med hvem som helst de møder på deres vej, blot køn og art er korrekt. Men hvis der i bestanden er en overvægt af hanner, så vogter hannen over hunnen efter parringen, så hun forhindres i straks at parre sig igen. Derved sikrer hannen sig at blive far til ungerne.
Magevogtningen foregår som det fremgår af fotografiet ovenfor til højre. Hunnen spærres simpelthen inde i et netværk af ben. Det er hannen til højre. Mere om sex her.
Mejere er ikke stankelben. Læs om stankelben her.

Mejerhunnen lægger sine æg under jorden. Hertil bruger hun en læggebrod, som hun normalt skjuler i kroppen, men som kan skubbes flere centimeter ud, og som er meget bevægelig. Det er den, der ses på billedet til venstre. 
 

 

Også mejere kan være plaget af utøj. Mejeren ovenfor bærer på 3 midelarver, som suger dens kropsvæske. De voksne mider lever af rov.
Læs meget mere om mider her.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
 
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet