Pattedyr

Gnavere

Harer Insektædere Rådyr Flagermus Rovdyr

Gnavere

 Vestre Hus er rig på mus. Ude såvel som inde. Se bare her. Web-tv om forskellige mus her.

Ægte Mus

Selvfølgelig er ingen mus mere ægte end andre, men man har altså alligevel kaldt en gnavergruppe for ægte mus, og en anden for studsmus.

hamus.jpg (36165 bytes)

Halsbåndsmus (Sylvaemus flavicollis)

Musen her er en halsbåndsmus. Et særdeles adræt medlem af de "ægte mus", som ofte kikker indenfor - men mest om vinteren. Bemærk de store ører og de store øjne. Halen er også lang. Diverse musespor kan ses her.

Halsbåndsmus kan blive store og bliver tit taget for at være rotter.
Navnet skyldes en brun hårstribe hen over det hvide bryst. Musen ligner ellers en skovmus meget, men skovmusen mangler halsbåndet.
På naturskolen sætter vi tit fælder op, som fanger musene levende. Så slipper vi dem løs igen - og ser hvor glade de bliver.
Vi fanger hyppigst halsbåndsmus og rødmus. En sjælden gang husmus og markmus.
De mest effektive fælder er trådfælderne, som ikke bør renses for grundigt mellem hver fangst. En fælde, der lugter af mus er ikke skræmmende.

Bedste lokkemad i fælderne er chokolade og æbler

Men musene kan ikke kaldes kostforagtere. På centret har de f.eks. ædt en pose tapetklister og gummidutterne på flaskerne med eddikeæter. Nedenfor er det skaftet på en legetøjsskovl, det er gået ud over.
I skoven er det helt andre spor, musene efterlader. Se bl.a. her.

Halsbåndsmusens tilbøjelighed til at gnave i alt muligt, er i det hele taget det mest generende ved dens selskab. Halsbåndsmus lugter ikke.

Griber man en mus i halen, glider huden af, og musen kan undslippe. Den hudløse halestump brækker siden af. Noget tilsvarende fungerer for mejerben og firbenshaler.

Også rotten herunder tilhører den dyregruppe, der kaldes ægte mus.
Det er en sund, blankpelset brun rotte (Rattus norvegicus).
Se her, hvad rotten gjorde, da den blev træt af at være et hadet dyr.

Til højre ses en husmus (Mus musculus). Husmusen er helt knyttet til vore boliger, og har man én husmus, så har man som regel mange husmus. Husmusen er mindre end halsbåndsmusen, med mindre ører og kortere hale. I modsætning til de andre mus, så lugter husmus temmelig stramt. Hvide tammus og laboratoriemus er husmus.

Museaktiviteter        

Hjulmus Skummus Musekager Perlemus Museeventyr

Rotte

Studsmus

rødmus.jpg (36714 bytes)

Rødmusen (Clethrionomys glareolus) her er tilbøjelig til at holde sig ved jorden, og den bliver normalt uden døre. Den bevæger sig på en måde, så det nærmest ser ud som om den har små hjul på undersiden.
Det er en studsmus: Små ører og kort hale.
Nedenfor til højre ses den i hullet.

Her fremviser en død rødmus sine typiske gnavertænder. Kun to mejselformede fortænder i over- og undermund. Emaljen på forsiden er gul og meget hård. Denne emalje slides ikke nær så meget som tandbenet bagved, så den danner en skarp kant.

Musen her er en markmus (Microtus arvalis). Den ligner rødmusen - det er også en studsmus - men den er brun og nummeret større.

I naturen lever markmusen næsten udelukkende af græs.

 

Mosegris (Arvicola terrestris)
Mosegrisen er en ret stor studsmus, som gerne holder til i nærheden af vand, og som gerne svømmer. Den kan dog også findes i haver langt fra vand, og den kan være generende, fordi den æder blomsterløg og grøntsager, og fordi den laver muldskud, der ligner muldvarpens.
Der findes masser af mosegrise ved vandhullet ved Vestre hus. Se spor fra mosegrise her.

Egern (Sciurus vulgaris)

Blandskoven ved Vestre Hus giver livsmuligheder for mange egern, og i Nordsjælland er de næsten alle sammen fint røde. På centret bliver de fodret året rundt.

Således ser en egernrede ud. Denne har siddet ca. 5 meter oppe i et grantræ, tæt inde mod stammen. Den er foret og lun.

e2_p_h.jpg (28842 bytes)

Egern kommer til at se ganske gennemblødte ud, når det regner. Det er dog kun yderpelsen, der bliver våd, men de sidder alligevel gerne i ly, når det regner.

Det er ikke egern, der har fundet på, at man ikke skal sidde og hænge, mens man spiser.

Skipper er et tamt egern, som centret modtog i foråret 2003, med henblik på at han skulle vænnes til den fri natur.

Skipper tog del i alle centrets aktiviteter :-)

Sidst i maj blev dørene åbnet, så Skipper kunne stifte bekendtskab med den store verden - samt med strandvejsvillaen på centrets gavl.

En tid kikkede han stadig dagligt indenfor; men siden august 03 har han ikke været set.
Til gengæld kom 3 nye egern i pleje i foråret 04.

Har du fået lyst til at lave et egern?
Klik på billederne.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden   Tilbage til dyrelivet  

iPind.jpg (1062 bytes)